Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Asylsøgere skal på kursus i seksualmoral

Socialdemokraterne vil have asylansøgere på kursus i seksualmoral. De skal kende spillereglerne.

København: Asylansøgere skal på kursus i dansk seksualmoral, så de ved, hvordan de skal opføre sig over for danske kvinder.

Det mener Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, efter at flere kvinder i Thisted har klaget over, at de har følt sig generet af asylansøgere.

- Vi skal sikre os, at vi har redskaberne til at håndtere det her. Det handler både om de hårde ting som straffe men også om mere bløde indsatser, og der foreslår vi, at alle asylansøgere får en indføring i de spilleregler, vi har i Danmark, siger Trine Bramsen til Ritzau.

- Når man nu alligevel sidder i et asylcenter, så giver det god mening, at man får en introduktion til vores seksualmoral.

- Helt basale regler, som vi kender, fordi vi er født her, men som man skal have læst og påskrevet, når man kommer hertil.

Hun mener samtidig, at undervisningen kan få den sideeffekt, at underviserne vil kunne få øje på de asylansøgere, der udviser en afvigende adfærd.

- Dem skal man så være ekstra opmærksomme på.

Debatten er aktualiseret af, at flere hundrede kvinder nytårsnat blev omringet og befamlet i Köln af udenlandske mænd. Også i Hamburg, Zürich, Malmø og Helsinki har myndighederne modtaget et usædvanligt højt antal anmeldelser om seksuelle krænkelser.

Tirsdag kom det så frem, at flere kvinder i Thisted, der huser en teltlejr for asylansøgere, har følt sig krænket. Krænkelserne har dog ikke ført til politianmeldelser.

Kurser i seksualmoral var senest på dagsordenen i efteråret, hvor der tegnede sig et flertal bestående af DF, K, R og S.

Hos De Radikale bakker integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen stadig op om idéen.

Det samme gør De Konservatives integrationsordfører Naser Khader.

Derfor vil Trine Bramsen kontakte Søren Pind og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Jeg havde en forventning om, at kurserne for længst var sat i gang, fordi der jo var et flertal. Nu vil jeg sørge for, at det sker, siger Trine Bramsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.