Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Alle mistanker om radikalisering skal ikke havne på PETs bord

Det giver god mening, at indberetninger om radikalisering af børn og unge i kommunerne skal omkring det lokale politi, før de eventuelt går videre til PET, mener Socialdemokraterne.

Det lokale politi skal hele tiden være med på sidelinjen, når der er mistanke om radikalisering.

Det understreger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), efter Venstre og Dansk Folkeparti foreslår, at kommunerne skal meddele direkte til Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvis der er mistanke om radikalisering hos eksempelvis en skoleelev eller andre af kommunens unge.

I dag skal kommunen først rette henvendelse til politiet, når eksempelvis en lærer indberetter om en ung, der viser bekymrende tendenser, og så er det op til politiet at vurdere, om PET skal ind over, skriver Jyllands-Posten.

Og det er den rigtige arbejdsgang, mener man altså hos Socialdemokraterne.

»Efterretningstjenesten skal beskæftige sig med efterretninger og ikke dagligdagen og de ting, man kan løse ved at tage hen til familien og tage en snak. Politiet er jo uddannet i at vurdere, om der er risiko for, at den unge tager til Syrien, eller om en syvårig drengs tegning af en bombe vil føre til en reel trussel mod andre borgere. Derfor giver det god mening, at det er politiet, der vurderer alvoren i det,« siger Trine Bramsen.

Efter terrorangrebet i februar i København ændrede justitsministeren praksis i forhold til radikalisering i fængslerne, så Kriminalforsorgen fik en direkte hotline til PET.

Men fængsler og de kommunale institutioner kan ikke sammenlignes på det punkt, mener retsordføreren:

»Det er noget helt andet, når vi har at gøre med nogen, der har begået kriminalitet og sidder i fængsel. Der giver det god mening, at henvendelserne går direkte til PET. Men i kommunerne har vi jo at gøre med selv helt små børns adfærdsændringer, og der er det altså den lokale politiindsats, der skal på banen,« fastslår Trine Bramsen.

Hun er bekymret for, at lærere og pædagoger ville skære ned på antallet af indberetninger om selv de helt små detaljer i børns adfærdsændringer, hvis de skulle have i baghovedet, at der ikke var så langt til PETs bord, og derfor er det godt med et ekstra »filter«.

I stedet bør man have fokus på at uddanne lærere og pædagoger ordentligt i at lave de indberetninger.

»Formår medarbejderne i første led ikke at opsamle informationen om børn og unge, der udviser radikaliserede tendenser, er der slet ikke noget, der går videre til PET,« pointerer Trine Bramsen og henviser til, at det også er fokus i regeringens antiradikaliseringsstrategi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.