Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S afviser hykleri om topskat og nedskæringer: Der er stor forskel på os og Løkke

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, afviser, at Socialdemokraterne kører en dobbeltmoralsk kurs, når partiet kritiserer Venstre-regeringtens skattelettelser til de højtlønnede betalt af lavere ydelser, selvom Socialdemokraterne gjorde det samme i regering.

Jesper Petersen, Socialdemokraterne
Jesper Petersen, Socialdemokraterne

Er det hykleri?

Er det hykleri, når Socialdemokraterne laver en plakat, der ønsker »Tillykke til direktøren« med en skattelettelse betalt af bl.a. »dårligere velfærd« i Venstre-regeringens nye 2025-plan, når Socialdemokraterne i 2012 selv lavede en skattereform, der gav bl.a. topskattelettelser betalt af en beskæring af overførselsindkomsterne?

Er det hykleri, når Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, kalder det for »usympatisk, at man tager penge fra langtidsledige og folk på overførselsindkomster for at bruge dem på skattelettelser«, når Socialdemokraterne i 2012 selv lavede en skattereform, der tog penge fra langtidsledige og folk på overførselsindkomster for at bruge dem på skattelettelser?

Det mener Enhedslisten på baggrund af nye beregninger fra tænketanken Cepos, som viser, hvad udvalgte familietyper tabte og vandt på SRSF-regeringens egen skattereform fra 2012.

Beregningen viser nemlig, at direktøren her fik en skattelettelse på mere end 20.000 kroner, og at mange personer på overførselsindkomster – herunder mennesker på dagpenge og førtidspension – oplevede et tab, fordi den socialdemokratisk ledede regering lod de offentlige ydelser stige mindre end planlagt fra år 2016 til år 2023.

På den baggrund har Berlingske interviewet Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen.

Jesper Petersen, hvorfor anklager I regeringen for at lave en champagnereform, når I selv i 2012 gav store skattelettelser til direktørfamilien og fandt nogle af pengene ved at skære i overførselsindkomsterne?

»Jeg mener, der er kæmpe forskel på 2012-reformen og det, Venstre foreslår nu. Vi skulle løse det problem, at topskatten var begyndt at være en skat, der også ramte relativt almindelige lønmodtagergrupper. Det problem har vi løst nu, så der er meget få tilbage i LO-gruppen, der betaler topskat. Samtidig gav vi skattelettelser til folk med helt almindelige indkomster,« siger Jesper Petersen og fortsætter:

»Men det er klart, at den lettelse, man får, når man får fuld gavn af vores forhøjelse af topskattegrænsen, den får både LO-medarbejderen, den højtlønnede funktionær og direktøren. Men der var ingen sænkelse af topskatteprocenten, som den her regering nu foreslår. Det er altså to helt forskellige ting.«

Hvis man kigger i kroner og øre, anerkender du så ikke, at de overordnede linjer er fuldstændig det samme – at direktøren får en stor skattelettelse, og at det betales af lavere overførselsindkomster?

»Jo, men formålet er jo noget helt forskelligt.«

Ja, men resultatet er det samme?

»Nej, det er jeg faktisk ikke enig i. Det er stadig forskelligt, om man vil løfte almindelige lønmodtagergrupper ud af topskatten, eller om man vil sænke topskatteprocenten for dem, der tjener betydeligt over en halv million kroner. Der var et problem, og det blev løst med vores reform, som løftede mange mennesker med almindelige indkomster ud af topskatten.«

Men når I laver en kampagne, der angriber, at direktøren får en skattelettelse betalt af dårligere velfærd, og når jeres finansordfører efterfølgende kalder det usympatisk, så er det jo ikke økonomi, I fokuserer på. Det er fordelingsprofilen. Men fordelingsprofilen i regeringens udspil er næsten den samme som I jeres. Er det ikke noget hykleri?

»Nej, for jeg synes, det er forskellige ting, vi gør og vil med de reformer. Og det, man skal huske, er jo også, hvordan finansieringen er til den reform, Løkke lægger frem nu. Den handler om at skære i velfærdsmidler, i børnecheck, på SU’en og at indføre et kontanthjælpsloft.«

Jeres finansiering kom ved at lade overførselsindkomster stige mindre og dermed udhule deres værdi. Er det ikke det samme? Hvordan kan det være forskelligt?

»Fordi vores også indeholdt, at man skar i børnechecken for de mest velstillede, ligesom der var besparelser på Forsvaret. Men hvis jeg skal forholde mig til det med den lavere regulering af en række overførselsindkomster, så var det klart et ømtåleligt punkt. Ingen tvivl om det. Men vi ville hellere det end at tage pengene fra velfærdsbudgetterne. Og så det var det vigtigt for os, at det var midlertidigt.«

Hvis man kigger på den lavere regulering af overførselsindkomsterne, så var det faktisk det første forslag, Cepos nogensinde kom med som liberal tænketank. Det blev dog pure afvist af den borgerlige regering dengang. Er det noget, du er stolt af, at det så blev jer som rød regering, der gjorde det – og at I bl.a. brugte pengene på topskattelettelser?

»Det kan jeg da godt forstå, at Cepos synes, det er morsomt at drille os med nu. Men jeg har jo forklaret, at vi havde et problem, vi skulle løse, og blandt en række punkter i finansieringen indgår så det her ømtålelige punkt. Men det var som sagt vigtigt for os, at det var midlertidigt, og at det ikke gik fra skolerne og sygehusene.«

Du siger, det var et ømtåleligt punkt, at I udhulede de offentlige overførselsindkomster i syv år. Var det også en fejl?

»Det var ikke en fejl, at vi lavede en række reformer, herunder en skattereform, der rettede op på dansk økonomi.«

Men var det en fejl, at I skar i ydelserne?

»Jeg synes da, man skal være ærlig og stå ved, at der ikke er nogle reformer, hvor der ikke også er ting, der er uhensigtsmæssige, og hvor der er en bagside af medaljen. Jeg står fuldstændig ved, at det var et ømtåleligt punkt, men på det tidspunkt var det den løsning, vi måtte vælge for at få det hele til at gå op,« siger Jesper Petersen og fortsætter:

»Det ærgrer mig, at det element måtte med for at få reformen til at gå op. Det er bagsiden i en reform, der ubestrideligt er til gavn for almindelige lønmodtagere, for pensionister og for dansk økonomi.«

Du siger, at I hellere ville skære i overførselsindkomsterne end at skære i velfærdsbudgetterne. Men er overførselsindkomster ikke også velfærd?

»Man kan sige det sådan, at vi ville hellere lave den her midlertidige løsning med en lavere regulering af overførselsindkomsterne end at tage de samme penge fra velfærdsbudgetterne - altså skoler, sygehuse og ældrepleje.«

Velfærd er vel både sygehuse og folkeskoler, men også overførselsindkomster til syge og arbejdsløse? Er det ikke en kunstig skelnen?

»Nej, det mener jeg ikke, for det er jo et reelt alternativ, når man laver politik. Men for os er begge dele vigtigt – både det sociale sikkerhedsnet og kvaliteten i de fælles velfærdsordninger. Begge dele er af afgørende betydning for et velfærdssamfund. Det er klart.«

Du siger, at I hellere ville bruge pengene på velfærdsbudgetterne, så lad os kigge på dem. Da I var i regering, lagde I op til at øge de offentlige udgifter med 0,63 pct. om året. Nu lægger Venstre-regeringen op til at øge dem med 0,5 pct. om året. Er det nogen særlig stor forskel på jer og den borgerlige regering?

»I et enkelt år, nej. Men når det er i en længere årrække, så bliver det til et tocifret milliardbeløb, når vi når til 2025.«

Men I stillede også vælgerne i udsigt, at det skulle være 0,63 pct. i en årrække. Og nu stiller regeringen så 0,5 pct. i udsigt i en årrække?

»Ja, fordi regeringen er nødt til at finde finansiering til eksempelvis at lette topskatten. Men det er altså unødvendigt at fratage velfærdsbudgetterne et tocifret milliardbeløb for at gøre det.«

Da I som regering nedjusterede den offentlige vækst fra 0,8 pct. om året til 0,63 pct. om året – hvormed i også fratog velfærdsbudgetterne milliarder kroner - gjorde I det blandt andet for at sænke selskabsskatten. Det er vel ikke meget bedre?

»Vi brugte det til mange forskellige ting.«

Herunder at sænke selskabsskatten?

»Herunder det, ja. Men vi havde en opgave med at styrke dansk økonomi og gennemføre en række reformer. For ellers havde vi stået et ringere sted, end vi gør i dag.«

Du synes, der er stor forskel på det, I kalder Løkkes champagnereform, og så jeres egen skattereform fra 2012. De Radikale, som I sad i regering med, siger, at der ikke er nogen forskel. At den sociale balance er nogenlunde den samme. Hvad siger du til det?

»Jamen, jeg har forstået, at De Radikale gerne vil have sat topskatten endnu mere ned. Men der vi simpelthen bare uenige med dem.«

Men hvad siger du til, at de siger, at der ikke er nogen forskel på jeres skattereform og regeringens nye skattereform?

»Jeg siger: Vi synes ikke, det er socialt balanceret at sætte topskatten ned for dem, der tjener meget mere end en halv million kroner.«

Enhedslisten siger også, at det er hyklerisk. Tager de så også fejl?

»Ja, det mener jeg. Og de kender jo også godt forskel på at sænke topskattesatsen betydeligt og så på at hæve topskattegrænsen for at løfte almindelige lønmodtagere ud af topskatten. Det, regeringen nu foreslår, er unødvendigt og skævt.«

En af de måder, man kan måle skævhed på, er at se, hvordan en reform påvirker uligheden. Til det formål er den såkaldte gini-koefficient det bedste mål. Danmarks gini-koefficient er på 25,4 på en skala fra 0 til 100. Regeringen hæver den med 0,4, jeres skattereform hævede den med 0,27. Det er en forskel på 0,13. Dokumenterer det ikke endnu engang, at den sociale balance i Løkkes reform er fuldstændig den samme som I jeres?

»Nej, for der er jo altså så en forskel. Det siger vel netop, at fordelingsprofilen ikke er den samme, og at Løkkes har en mere skæv social profil, end vores reform havde.«

Det kan vel ikke være en forskel på 0,13, der afgør, om noget er socialt balanceret eller ej? Så er det i hvert fald en meget lille vægt, er det ikke det?

»Jeg benægter slet ikke de tal. Men det siger jo ikke desto mindre at det, regeringen foreslår her, jo klart gør en mere negativ forskel på uligheden.«

Men synes du, det er nogen væsentlig forskel?

»Altså, begge dele er i minus. Det vil jeg slet ikke benægte. Men lad mig holde fast i, at vi havde et problem at løse. Det indeholdt så et ømtåleligt element i finansieringen – det anerkender jeg – men nu har vi så også været der og løst problemet.«

Kan du forstå, hvis mange vælgere sidder tilbage med en følelse af, at Socialdemokraterne er ét parti i opposition og et helt andet parti i regering?

»Nej, det, vil jeg ikke mene, er korrekt overhovedet. For vi mener stadig, at der skal føres en dybt ansvarlig økonomisk politik. Det indebærer bare ikke, at man skal sænke topskatten. Det indebærer, at vi skal investere i opkvalificering og uddannelse og investere i vores virksomheder.«

I gik til valg i 2011 på et slogan om velfærd eller skattelettelser, som skulle gøre op med skattereformen fra 2009, som I kaldte rødvinsreformen. Da I kom i regering, lettede I topskatten yderligere, og I skar på de offentlige ydelser. Nu er I så kommet i opposition igen, og så kalder I det for champagnereform at gøre det. Tegner det ikke et klart billede af, at I mener helt forskellige ting afhængigt af, om I er i regering eller i opposition?

»Vi er imod at sænke topskattesatsen – både i opposition og i regering – og vi er for at føre en ansvarlig, økonomisk politik. Både når vi er i opposition og i regering.«

Jeres reklame - der siger tillykke til direktøren for en skattelettelse betalt af dårligere velfærd - ville du nu have ønsket, at I ikke havde lavet den plakat, når man i realiteten kunne have lavet den samme plakat om jeres egen regeringstid?

»Nej. Fordi jeg mener, det er to helt forskellige ting, de skattereformer gør og har til formål.«

Hvad siger du så til, at jeres finansordfører, Benny Engelbrecht, kalder det usympatisk at skære på de langtidsledige og overførselsindkomsterne for at bruge pengene på skattelettelser. Vil du heller ikke trække det tilbage?

»Du kan jo præcisere Bennys citat ved, at det hedder skattelettelser til de mest velstillede. Men ellers er jeg ikke uenig med det citat, og jeg mener, det er at kortslutte sammenligningen af de to regeringer alene at sammenligne de to skattereformer, sådan som det bliver gjort i den analyse, I har fået lavet af Cepos.«

Så herfra vil i stedet kalde Løkkes reform for en champagnereform?

»Ja, det vil jeg da tro kommer til at indgå i sprogbrugen fremover – blandt andre måder at kritisere det at lette skatten for de mest velstillede ved at sænke topskatteprocenten.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.