Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ruslands »Fox News« prædiker kongetro og kirkegang

Vladimir Putin er sendt af Gud, siger grundlæggeren af Ruslands nye ultrakonservative TV-kanal. Berlingske har mødt Konstantin Malofejev, der jubler over kirkens voksende magt i russisk politik. Troen baner vejen for et nyt monarki, siger han.

»Putins popularitet er ikke så meget politisk, som den er åndelig og moralsk,« siger Andrej Afanasev, vært på Tsargrad-tv.
»Putins popularitet er ikke så meget politisk, som den er åndelig og moralsk,« siger Andrej Afanasev, vært på Tsargrad-tv.

MOSKVA: Lyden af kirkeklokker fylder rummet. Klaaang-klaaang-klaaang. Så blænder lyset op. Det vælvede loft bades i gyldne farver. Jesus smiler ned fra en gigantisk mosaik, der er som taget ud af en russisk-ortodoks kirke.

Men det er ikke en præst, der kommer gående under Kristus-billedet. Det er en TV-vært i mørkt jakkesæt, der lægger an til aftennyhederne på Ruslands nyeste TV-kanal.

»Sjælen solgt til djævelen? NATO inviterer Montenegro ind i alliancen,« begynder værten, Andrej Afanasev, mens kirkeklokkerne i kendingsmelodien bimler videre.

Nyhederne på »Tsargrad-tv« er i luften, og kameraet zoomer ind på værten. Aftenens store emne er optagelsen af det lille Balkan-land Montenegro i NATO-alliancen. Det er de vestlige landes forsøg på at tirre og omringe Rusland, forklarer han dystert.

Heldigvis er der også godt nyt til seerne. Kirker i 73 russiske byer får snart besøg af nogle af de helligste relikvier for ortodokse troende. Ikonerne sendes på rundtur i landet takket være en donation fra en rig forretningsmand­.

»Den ortodokse tro er den vigtigste kulturelle kode for vort folk,« siger værten.

Nyhederne på Ruslands nye TV-station ligner ikke de fleste andre kanalers – heller ikke i Rusland. Men med en pengeindsprøjtning svarende til 100 millioner kroner – og branchens nok største Kristus-mosaik – har den nystartede kanal tilsyneladende venner de rigtige steder.

Den kristne TV-station bor under samme tag som Ministerium for Massemedier få hundrede meter fra præsident­kontoret bag Kremls mure. Fra de høje vinduer bag studie­værten kan man skimte den røde stjerne på et af Kremls tårne. Indvendigt ligner TV-studiet nærmere et byzantinsk kirkerum med marmor og tunge søjler.

Indretning er ikke tilfældig. Alt ved kanalen er som skabt til at vække minder om fordums storhed. Også navnet. Tsargrad, »Kongebyen«, er en gammel russisk betegnelse for de ortodoks-kristnes middelalderhovedstad Konstantinopel. Byen hedder i dag Istanbul og ligger som bekendt i Tyrkiet.

»Tsargrad er en drøm for enhver russisk person. Det er en drøm om, hvordan det ideelle Rusland ser ud,« forklarer kanalens grundlægger, Konstantin Malofejev.

Den hovedrige Malofejev er mest kendt i Rusland som en nationalkonservativ forretningsmand med tætte bånd til både Kreml og de pro-russiske oprørsgrupper i Ukraine. Hans nye TV-kanal er en del af en kulturkamp mod »vestlig liberalisme«, siger han selv. Kanalens kristne budskab skal hjælpe Rusland med at finde tilbage til sine rødder og i sidste ende tilbage til den monarkistiske styreform fra før revolutionen i 1917.

»Vi støtter enevældens genfødsel,« siger Konstantin Malofejev.

»Ortodoks jihad«

Den 40-årige Malofejevs lynkarriere er i sig selv et eksempel på de nye vinde, der blæser i Rusland. For bare to år siden befandt den dybt troende aktiehandler sig på en religiøs yderfløj, som kun få lyttede til. Det ændrede sig for alvor, da krigen i Ukraine brød ud sidste år. Malofejev blev landskendt for sin støtte til pro-russiske grupper i Ukraine. Han talte varmt om et nyt Stor-Rusland under den ortodokse kirkes faner. To af hans tidligere medarbejdere endte som henholdsvis militær chef og politisk chef for de væbnede oprørsgrupper i Østukraine.

Malofejevs modstandere kalder ham en »ortodoks-kristen jihadist«, og den ukrainske regering anklager ham for at støtte »væbnede terrorgrupper«. Hans navn står også fortsat på både Europas og USAs sanktionslister­.

Selv afviser han direkte forbindelser til væbnede grupper. Han finansierer nødhjælp til området, siger han.

Hjemme i Rusland har Konstantin Malofejev redet højt på den patriotiske bølge, der er skyllet gennem Rusland efter Vladimir Putins annektering af Krim-halvøen sidste år. Putin slog selv religiøse toner an, da han sammenlignede den ukrainske halvø med Tempelbjerget i Jerusalem. Og i dag står Malofejev snarere på hovedscenen end på yderfløjen i russisk politik.

»Trendsetterne, det er os,« udbryder Konstantin Malofejev muntert, da jeg møder ham på hans kontor i det centrale Moskva.

Væggene er udsmykket med ordener fra tsar-tiden og et billede af Malofejev på besøg på det hellige Athos-bjerg i Grækenland.

»Hvis man for to år siden kunne sige, at patrioterne, der tror på det oprindelige Rusland, udgjorde måske 20 procent i Moskva, så kan vi sige, at vi nu er mindst halvdelen,« siger han.

Folk i Europa tager fejl, hvis de tror, at Rusland er på vej tilbage til sovjettiden, siger han. Rusland har kurs mod de monarkistiske og religiøse idealer fra før revolutionen, mener han.

Sandt er det i hvert fald, at en voksende andel af russerne – efter trekvart århundredes sovjetisk ateisme – igen har taget den ortodoks-kristne tro til sig. Vladimir Putin har de senere år indgået en tæt alliance med kirken om nye lovindgreb, der blandt andet har gjort »fornærmelse af troendes følelser« strafbart. Samtidig har den snart to år lange væbnede konflikt i Ukraine skærpet anti-vestlige holdninger i befolkningen.

»Efter genforeningen med Krim, sanktionerne og krigen, så er mange store forretningsfolk blevet anti-amerikanske. Selv på vores TV-station er der folk, der for to år siden nærmere var liberale. Det er de ikke længere,« siger Konstantin Malofejev.

Ny hellig alliance

Malofejevs kulturkamp rækker også ud over Ruslands grænser. Han har længe dyrket nære forbindelser til europæiske politikere på den yderste højrefløj.

Sidste forår, i anledning af 200-året for den såkaldte Hellige Alliance mellem Rusland, Østrig og Preussen, samlede Malofejev en række europæiske politikere i Wien. Blandt deltagerne var det franske Front Nationals Marion Maréchal-Le Pen, partileder Marine le Pens niece, og repræsentanter fra det Østrigske Frihedsparti, FPÖ. Ifølge den schweiziske avis Tagesanzeiger talte den russiske ultranationalist Aleksandr Dugin på mødet om EUs snarlige undergang og den »sataniske« lobby for homoseksuelles rettigheder­.

Malofejev har siden hyret Aleksandr Dugin som kommentator på sin nye TV-station. Dugin har trukket overskrifter i Rusland med udtalelser om, at ukrainske nationalister skal »dræbes, dræbes, dræbes«, mens de russisktalende i nabolandet skal rejse sig og besejre »de ukrainske fascister«.

»Det er måske svært at forstå for en dansk udgivelse, fordi I danskere ikke kæmper nogen steder. Men vores brødre i Ukraine oplever en borgerkrig, og det er lige så vigtigt for os, som det ville være for jer, hvis nogen døde på grænsen til Tyskland,« siger Konstantin­ Malofejev.

Malofejev sammenligner selv sin nye TV-kanal med amerikanske Fox News, der tilbage i 1990erne lancerede nyheder med klare konservative budskaber. Præcis det gør Tsargrad nu i Rusland, forklarer aftenens studievært, Andrej Afanasev.

»Fox News adskiller sig fra de fleste europæiske og amerikanske medier, fordi den ikke spiller på denne falske objektivitet. Vi står ved vores holdninger,« siger Andrej Afanasev­.

Han arbejdede tidligere på den statslige kanal Russia Today.

Den unge vært er berejst, taler engelsk og har læst på et universitet i Madrid i Spanien. Men Europa er ifølge ham blevet »gudløst« i sit forsvar for ligestilling og homoseksuelles rettigheder, siger han.

»Putins popularitet er ikke så meget politisk, som den er åndelig og moralsk,« siger Andrej Afanasev.

Enevælde efterlyses

Netop den russiske præsident hyldes om nogen aften efter aften på Malofejevs TV-kanal. Da snakken falder på Putin under interviewet, bliver forretningsmandens stemme andægtigt.

»Det er ikke præsidenten, der deler vores holdninger. Det er os, der deler præsidentens,« retter han mit spørgsmål.

»Jeg regner Putin for den største leder i Rusland i 100 år. Jeg mener, at Gud har sendt ham,« fortsætter han.

Konstantin Malofejev er overbevist monarkist. Han ønsker en enevældig styreform genindført i Rusland, siger han.

Hvem skal så være monark? Putin?

»Det er et meget religiøst spørgsmål. En rigtig monark er umulig uden et stærkt troende folk,« siger Malofejev.

Her kommer TV-kanalen igen ind i billedet. En af de vigtigste mål er at overtale flere russere til at gå i kirke. Det gør kun fire-fem procent jævnligt i dag. Og et stort flertal af russerne ønsker ikke at bo i noget monarki.

Men det vil Malofejev lave om på.

»Ligesom du som troende ved, at manden er overhovedet i familien, så ved du også, at monarken er leder for staten under ansvar for Gud. Derfor har vi brug for, at ikke fem procent af befolkningen går i kirke men halvtreds procent,« siger han.

»På den måde støtter vores TV-kanal monarkiets genindførelse,« siger Konstantin Malofejev.

Aftenens nyhedsudsendelse slutter med en hyldest til en lokal kirke i Moskva, der er kendt for sit »hyggelige og aktive liv i menigheden«. Så lyder kendingsmelodiens kirkeklokker igen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.