Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Roskilde-borgmester går ind i strid om folketingskandidat

Eksminister Mette Gjerskov er under pres i Roskilde, hvor en udfordrer vil fravriste hende folketingsplads.

(ARKIV) Borgmester i Roskilde Joy Mogensen fotograferet den 27. april 2017. Antallet af kommuner med absolutte flertal i byrådet er fordoblet fra 10 til 20. Borgerne kvitterer for en stabil periode med god økonomi.skriver Ritzau torsdag den 23. november 2017. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2017)
(ARKIV) Borgmester i Roskilde Joy Mogensen fotograferet den 27. april 2017. Antallet af kommuner med absolutte flertal i byrådet er fordoblet fra 10 til 20. Borgerne kvitterer for en stabil periode med god økonomi.skriver Ritzau torsdag den 23. november 2017. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2017)

København. Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), kommenterer for første gang offentligt spørgsmålet om, hvem der skal være folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Roskilde.

- Jo længere jeg har været borgmester, jo tydeligere er det kommet til at stå for mig, at andre lokalsamfund har en klarere stemme på Christiansborg, skriver Mogensen i en opdatering på sin Facebook-profil.

Opslaget får flere til at spørge, om borgmesteren er ude med en kritik af kredsens nuværende folketingsmedlem, tidligere minister Mette Gjerskov.

Udmeldingen kommer, kort før at Socialdemokratiet i Roskilde skal beslutte, hvem der skal være kredsens kandidat i Roskilde. Partifællen Niels Jespersen går efter at vippe Gjerskov af pinden.

Kritikken af Gjerskov begyndte mandag, hvor formanden for 3F Roskildeegnen, Ole Holtse, anklagede Gjerskov for ikke at gå nok op i lokale spørgsmål som atomaffaldet fra Risø og gode togforbindelser.

- På de punkter, der er vigtige for os i Roskilde, har hun ikke vist nogen interesse og været totalt fraværende. Det er baggrunden for, at vi nu rejser denne kritik, siger Ole Holtse til avisen.

Men Daniel Prehn, der er kredsformand for Socialdemokratiet i Roskilde, står bag Gjerskov, der blandt andet har gjort sig bemærket ved på flere punkter at være i opposition til partiets linje i udlændingepolitikken.

- Det er ærgerligt, hvis argumentet for, at man skal vælge en anden end Mette Gjerskov, er, at partiledelsen isolerer hende på grund af nogle særstandpunkter. Det er det, nogle påstår, siger Daniel Prehn.

- Det må være os i kredsen, der bestemmer. Det er godt, at Mette holder fast i nogle principper. Det skal der være plads til i Socialdemokratiet. Ellers er vi simpelthen ikke store nok, siger han.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.