Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rosenkrantz-Theil klar til at overtage Thornings kreds

Socialordfører og tidligere Enhedslisten-medlem indstillet som ny folketingskandidat i Østerbrokredsen.

København: Med Helle Thorning-Schmidts kommende exit fra dansk politik står Socialdemokraterne i Østerbrokredsen i København snart uden folketingskandidat.

Det er kredsen dog godt på vej til at råde bod på, da bestyrelsen har indstillet partiets socialordfører i Folketinget, Pernille Rosenkrantz-Theil, som ny kandidat.

Det oplyser Socialdemokraterne i en pressemeddelelse.

- Pernille er en stærk kandidat, og derfor er jeg også glad for, at hun ønsker at stille op for os her i hovedstaden, udtaler kredsformand Nina-Maria Hansen ifølge meddelelsen.

Her fremgår det, at indstillingen blev enstemmigt vedtaget på et møde mandag aften, men før kandidaturet er officielt, skal det vedtages på kredsens generalforsamling 5. marts.

Med indstillingen er Pernille Rosenkrantz-Theil på vej mod at slutte en geografisk ring i en 20 år lang tilværelse som folketingskandidat.

Hendes første opstillingskreds var således Nørrebrokredsen, hvor hun i 1996 blev opstillet for Enhedslisten og i 1999 fik tre måneder som midlertidig folketingsmedlem.

I 2001 blev hun første gang valgt direkte til Folketinget som kandidat i Otterupkredsen på Fyn, hvorefter hun flyttede til først Odense Østkredsen og siden Brønshøjkredsen i Københavns omegn.

Hun forlod folketinget i 2007, og året efter meldte hun sig ud af Enhedslisten og erklærede sig uenig i flere beslutninger taget af partiets hovedbestyrelse og årsmøde.

Året efter blev hun opstillet for Socialdemokraterne i Odense Østkreds, og ved valget i 2011 kom hun igen på tinge - nu for sit nye parti.

Ved valget i juni var Rosenkrantz-Theil kandidat i Vordingborg, men nu ønsker hun altså at stille op på Østerbro i kredsen med det formelle navn 1. kreds.

- 1. kreds er en helt særlig kreds. Derfor er jeg også stolt over, at bestyrelsen enstemmigt indstiller mig som ny folketingskandidat efter Helle Thorning-Schmidt, erklærer Pernille Rosenkrantz-Theil i pressemeddelelsen og uddyber:

- København har store sociale problemer, som jeg gerne vil lægge arm med. Samtidig byder hovedstaden jo på kæmpe muligheder for fremtiden, eksempelvis som grøn vækstmotor for hele landet.

Helle Thorning-Schmidt forlader Folketinget i forbindelse med, at hun til april bliver direktør for Save the Children International.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.