Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rønn Hornbech sluger den første kamel

For kun et halvt år siden, mente Rønn Hornbech, at selvfølgelig skulle de afviste asylansøgere have lov til at arbejde. Nu er hun så blevet minister og har skiftet holdning. Hun vil i stedet have fokus på integration.

»Nu arbejder jeg ud fra regeringsgrundlaget, og vi indleder nu forhandlinger med henblik på at finde en løsning, så asylsøgere får mere tålelige forhold. Det er det, jeg arbejder på nu,« siger Birthe Rønn Hornbech, der før hun blev integrationsminister i en kronik stillede spørgsmålet: Hvorfor skulle afviste asylansøgere ikke også kunne hjælpe Danmark med at afhjælpe manglen på arbejdskraft?«
»Nu arbejder jeg ud fra regeringsgrundlaget, og vi indleder nu forhandlinger med henblik på at finde en løsning, så asylsøgere får mere tålelige forhold. Det er det, jeg arbejder på nu,« siger Birthe Rønn Hornbech, der før hun blev integrationsminister i en kronik stillede spørgsmålet: Hvorfor skulle afviste asylansøgere ikke også kunne hjælpe Danmark med at afhjælpe manglen på arbejdskraft?«

Kovendinger var et yndet ord blandt både journalister og politikere under den overståede valgkamp. Spørgsmålet er, om integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) også er i gang med én.

Så sent som i foråret mente Rønn Hornbech, at de afviste irakere skulle have lov til at arbejde. Ja, hun mente direkte, at det var helt naturligt, at de fik lov til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. I en kronik i Berlingske Tidende 27. marts skrev hun: »Vi modtager i disse år masser af udlændinge, der får arbejdstilladelse, fordi vi mangler arbejdskraft. Hvorfor i alverden skulle afviste asylsøgere ikke også kunne hjælpe Danmark med at afhjælpe manglen på arbejdskraft?«

Nu er hun selv medlem af regeringen og kvinden, som ellers er blevet kendt for at stå ved alle sine holdninger, er kommet på andre tanker.

»Det var et spørgsmål, jeg stillede. Nu arbejder jeg ud fra regeringsgrundlaget, og vi indleder nu forhandlinger med henblik på at finde en løsning, så asylsøgere får mere tålelige forhold. Det er det, jeg arbejder på nu,« siger Birthe Rønn Hornbech til Berlingske Tidende.

Ah, det var vel ikke et spørgsmål. Du skrev det da tydeligt, at de skulle kunne arbejde?

»Det er ikke min opgave lige nu. Min opgave er nu at få nogle tålelige forhold, mens vi sætter ind over for sort arbejde. Den opgave, jeg koncentrere mig om nu, er den opgave, der står i regeringsgrundlaget,« siger Birthe Rønn Hornbech. Med en mine, der ikke byder op til mere.

»Nu skal vi jo ikke blive uvenner, vel?« slutter Hornbech, dog med et lille smil.

DF-samarbejde består
Den nye integrationsminister har én af sine største opgaver for sig. Nemlig at få en bred aftale i hus om at få asylsøgere ud af asylcentrene, som regeringen lagde op til, dagen før der blev udskrevet folketingsvalg.

Hun har tidligere været ude efter Dansk Folkeparti og partiets tone i integrationsdebatten. Og det er hun for så vidt stadig.

»Ellers var jeg ikke politiker – politikere lever af at være uenige.«

Hvordan har de skadet integrationen?

»Jeg synes, at hvis man hele tiden fokuserer på andres tro, kan man godt være med til at skabe skel. Dansk Folkeparti har deres politik og deres holdninger. I Venstre har vi en anden tilgang. Men det er nu en gang en realitet, at det er Dansk Folkeparti, der har båret regeringens udlændingepolitik igennem.

Skal de fortsat gøre det?

»Det er helt sikkert, at når der står i regeringsgrundlaget, at vi skal tale med forligspartnere, så er det en meget vigtig opgave,« siger Birthe Rønn Hornbech, som ikke vil ud med, hvornår forhandlingerne begynder. Eller hvornår de slutter, for den sags skyld. Kun, at sagen har meget høj prioritet.

Det forlig, du skal lave på det her område, kan asylsøgere da på nogen måde få lov til at arbejde?

»Det vil jeg slet ikke udtale mig om. Jeg holder mig til regeringsgrundlaget,« siger hun.

Hvilke ting skal med i forliget?

»Jeg siger intet, for jeg vil ikke kortslutte nogen muligheder.«

2. G-dansker
Birthe Rønn Hornbech vil hellere fortælle om holdninger og værdier, hvor danskerne kan mærke, at de har fået en ny integrationsminister. Og her går et nyt ord igen. Andengenerationsdanskere. Et ord, der gerne meget snart skulle blive en del af det danske vokabularium, så vi alle er en del af det samme fællesskab.

»Hele spørgsmålet om at sørge for, at vi alle sammen er en del af et folkeligt, demokratisk fællesskab, er for mig det allervigtigste. Et demokrati kan ikke fungere uden. Det er dødsensfarligt, hvis vi behandler hinanden således, at der opstår parallelsamfund i Danmark. Hvad enten det er islamiske ekstremister, aktivister, der ønsker at gå uden om demokratiet eller nazister. Det er min livsholdning,« siger Birthe Rønn Hornbech.

»Jeg føler, at jeg er folkeoplyser, og at jeg også kan være en katalysator mellem forskellige grupper i samfundet, så vi opnår en større forståelse for hinanden. At vi for eksempel forstår, hvorfor nogle reagerer stærkt på tørklæder.

Vil du lave en kamp om tørklæder?

»Det vil jeg netop ikke. Jeg vil forklare, hvorfor det virker stærkt på nogle danskere. Men jeg vil til enhver tid forfægte pigernes ret til at gå med tørklæder og forklare, hvorfor det er i strid med vores evangelisk-lutherske opfattelse,« siger Birthe Rønn Hornbech, som selv sætter troen højt.

»Der har været så meget materialisme, at folk går og sukker efter få sat ord på vores værdier. Jeg synes, det er sørgeligt at se alle de søndagstillæg om livsstil, og hvordan man bliver lykkelig over ydre ting. Og der er det klart, at der er jeg meget mere i overensstemmelse med mange muslimer, hvor det indre tæller,« siger hun.

Har vi andre tabt troen?

»Det er jo klart, at dansen om guldkalven har tiltaget sig meget magt i verden. Og det er måske én af disharmonierne mellem folk, der kommer hertil og dem, der er her,« siger Birthe Rønn Hornbech.

En gammel vision
Det er næsten 20 år siden, at hun første gang var bannerfører for, at flygtningestrømmen til Danmark skulle vendes, så Danmark kun tog kvoteflygtninge, og asylsøgere blev hjulpet i EU-lejre i nærområderne. Sagen har været oppe med jævne mellemrum, og hun står stadig fast.

»Det er fortsat visionen, men jeg må jo bøje mig for kendsgerningen, at det kræver en international retsorden, hvor alle skal være med. Og det må man jo bare erkende, at det er tiden ikke moden til. Jeg mener stadig, det er det rigtige,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.