Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rødt flertal står bag Mette Frederiksen

Mette Frederiksen (S) kan blive statsminister med støtte fra 92 mandater. Det viser Voxmeters meningsmåling.

Se mere
Mette Frederiksen (S) kan blive statsminister med støtte fra 92 mandater. Det viser Voxmeters meningsmåling.. (Foto: Pelle Rink/Scanpix 2017)
Mette Frederiksen (S) kan blive statsminister med støtte fra 92 mandater. Det viser Voxmeters meningsmåling.. (Foto: Pelle Rink/Scanpix 2017)

København. Socialdemokratiet sejler i smult farvand. Partiet samarbejder tæt med Dansk Folkeparti, og Mette Frederiksen (S) står til at kunne blive statsminister ved et valg.

Mette Frederiksen står således til at få 92 mandater bag sig, mens kun 83 mandater peger på Lars Løkke Rasmussen (V). Det viser Voxmeters meningsmåling for Ritzaus Bureau.

Målingen blev blandt andet indhentet, mens der var folkemøde i Allinge på Bornholm. Voxmeter har telefonisk interviewet 1029 repræsentativt udvalgte vælgere fra 12. til 17. juni. Maksimal usikkerhed på partierne i målingen er +/- 2,7 procentpoint. 24,4 procent var "i tvivl", ville "ikke stemme", "stemme blankt" eller "var ikke stemmeberettiget".

Socialdemokratiet får i målingen 46 mandater med 25,9 procent af stemmerne, hvilket er ét mandat mindre end ved valget.

Derimod går De Radikale frem til 12 mandater, hvilket er fire over valgresultatet. Partiet, der står til 6,6 procent, har blandt andet markeret sig imod Socialdemokratiets kurs.

Med syv mandater ligger SF stadig på 4,1 procent. Derimod får Enhedslisten 17 mandater i målingen. Det er tre mandater flere end ved valget. Partiet står til 9,4 procent af stemmerne.

Alternativet vinder også et mandat, og får ti. Partiet har udsigt til 5,5 procent af stemmerne.

Venstre viger med tre mandater til 31. Partiet samler 17,6 procent som det tredjestørste parti. Dansk Folkeparti taber også terræn med 18,7 procent af stemmerne. Det giver 33 mandater, hvilket er fire færre end ved valget.

De Konservative vinder ét mandat og står til syv. Partiet støttes af 3,9 procent af vælgerne. Derimod taber Liberal Alliance ét mandat og får 12 med 6,7 procent af stemmerne.

Der er stort stemmespild på den borgerlige fløj. Nye Borgerlige støttes af 1,1 procent af stemmerne, mens Kristendemokraterne får opbakning fra 0,5 procent. Så ingen af dem klarer spærregrænsen på to procent.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.