Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Røde partier: Skat mangler ressourcer - ikke nye brevhoveder

Både Socialdemokratiet og Enhedslisten efterlyser flere hænder i Skat frem for flere styrelser.

Se mere
Socialdemokratiets Jesper Petersen (th.) mener, at der skal flere hænder til at forbedre skattevæsnet i Danmark. Scanpix/Keld Navntoft
Socialdemokratiets Jesper Petersen (th.) mener, at der skal flere hænder til at forbedre skattevæsnet i Danmark. Scanpix/Keld Navntoft

København. Regeringen vil helt nedlægge Skat fra næste år og erstatte det med syv styrelser med hver deres speciale.

Mandag aften kunne skatteordførerne fra Socialdemokratiet og Enhedslisten i Berlingske læse regeringens plan for, hvordan og hvornår Skat skal nedlægges.

Både Jesper Petersen (S) og Rune Lund (EL) mener, at omstruktureringen kan være lige meget, hvis ikke der kommer mere mandskab.

- Vi kan ikke se, at der skal komme de nødvendige medarbejdere til at løse opgaverne ud af det her, siger Jesper Petersen.

- Hvis regeringen fastholder ikke at ansætte det mandskab, der skal til for at løse opgaven, så bliver den ikke løst. Så er det ikke nok med nye direktører og nye adresser.

- Nyt brevpapir og nye navne på direktørerne kommer ikke til at løse opgaven, hvis ikke man også er villig til at afsætte de nødvendige ressourcer. Det er regeringen tilsyneladende ikke endnu.

Samme anke har Rune Lund.

- Skandalerne i Skat er opstået som en cocktail af evindelige omstruktureringer og besparelser, siger han i en pressemeddelelse.

- Hvis det her bare er endnu en omstrukturering uden nye ressourcer, så løser det ingenting.

Regeringen vil ligge de nye styrelser i Jylland og på Fyn. Idéen om at flytte skatteinddrivelsen væk fra København omfavnes af begge de røde skatteordførere.

Jesper Petersen nævner, at man også kunne fastholde nogle af de skattecentre, som ligger uden for "de store byer" og står til at blive lukket.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.