Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Røde partier dumper Elbæks forslag om nul indkomstskat

Det er ikke fra egne rækker i rød blok, Uffe Elbæk skal finde opbakning til at sløjfe indkomstskatten.

Socialdemokraternes Benny Engelbrecht kritiserer ligesom de øvrige oppositionspartier Alternativets forslag om helt at sløjfe indkomstskatten. Free/Flindt Pedersen Rasmus
Socialdemokraternes Benny Engelbrecht kritiserer ligesom de øvrige oppositionspartier Alternativets forslag om helt at sløjfe indkomstskatten. Free/Flindt Pedersen Rasmus

En prøveballon af varm luft, der vil skabe ulighed i samfundet og udhule den danske statskasse.

Der er ikke mange rosende ord at finde om Alternativets skatteforslag blandt de øvrige fire partier i oppositionen.

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, foreslår i Politiken, at afgift på råstoffer og skat på formuer og gevinster på længere sigt helt skal erstatte personskatterne. Indkomstskatten skal sløjfes helt.

Men indkomstskatten skaber lighed, påpeger Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

samme toner advarer SF-formand Pia Olsen Dyhr på Twitter mod, at forslaget vil få "drastiske konsekvenser for velfærdssamfundet - og skabe ulighed".

- Udfordringen er først og fremmest, at en markant ændring i vores skattesystem i form af ingen skat på indkomst vil gøre en retfærdig fordeling meget, meget vanskelig, siger Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører, Benny Engelbrecht.

- Alternativet mener, så vidt jeg ved, at lighed er vigtigt. Men deres forslag øger uligheden markant.

De Radikales fungerende politiske ordfører, Lotte Rod, vil gerne have svar på, hvad skatten på finansielle transaktioner og salg af fast ejendom skal være, for at Alternativets forslag løber rundt.

Et konkret regnestykke giver Uffe Elbæk dog ikke. Alternativet fremlægger et samlet skatteudspil til efteråret.

Benny Engelbrecht har svært ved at se forslaget som andet end en prøveballon i den stille sommerferieperiode.

På Twitter sender han Uffe Elbæk et billede af et marcipanbrød med slet skjult henvisning til Danmarkshistoriens måske mest berømte fortaler for afskaffelse af indkomstskat, Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup.

Ved det berømte jordskredsvalg i 1973 styrtede Fremskridtspartiet ind i Folketinget med 28 mandater. Det fejrede Mogens Glistrup med at dekorere et juletræ med 28 marcipanbrød.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.