Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Røde Kors: Flygtningelandsbyer skal hjælpe integrationen

Ifølge Røde Kors er flygtningelandsbyer en god idé, hvis de integrerer flygtninge i stedet for at isolere dem.

København: Et politisk flertal vil onsdag presse regeringen til at udarbejde rammer for flygtningelandsbyer inden den 1. marts.

De omstridte flygtningelandsbyer kan ifølge Røde Kors være en god idé, hvis de fokuserer på at integrere flygtninge i stedet for at fokusere på at isolere dem. Det siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl til Ritzau.

- Vi ved, mange kommuner er presset boligmæssigt. De kan ikke finde boliger til de flygtninge, der skal integreres. Det kan flygtningelandsbyer afhjælpe, så det er en god idé, hvis man gør det rigtigt, siger han.

Spørgsmål: Hvordan hjælper det integrationen at holde flygtninge ude af samfundet?

- For Røde Kors er flygtningelandsbyer en løsning på et akut boligproblem. Det kan være en god vej ind i det danske samfund, hvis det er der, man starter integrationen. Det kan være en løsning på et praktisk problem, der findes i mange kommuner.

Spørgsmål: Det vil sige, at det skal være en midlertidig løsning?

- Vores erfaringer fra tidligere er, at det er en midlertidig løsning, men det er en god løsning på et midlertidigt problem, siger Anders Ladekarl.

En anden stor spiller i flygtningedebatten, Dansk Flygtningehjælp, har tidligere været imod flygtningelandsbyer.

- For integrationens skyld, er det bedst, hvis flygtninge får boliger ude blandt almindelige borgere og ikke bliver klumpet sammen i eksempelvis et flygtningecenter, sagde Andreas Kamm i november til Ritzau.

Men Anders Ladekarl holder fast i at anbefale flygtningelandsbyer, hvis de bliver oprettet på den rigtige måde.

- Jeg synes bestemt, man skal være opmærksom på, at flygtningelandsbyerne starter integrationen. Det er her, man skal starte danskundervisning og relationer til civilsamfundet og arbejdsmarkedet.

- Gør man det, kan det være en god vej til integration. Hvis man bare gør det til opbevaring, så bliver det jo ghettoer. For mig handler det om, hvordan man etablerer de her landsbyer, og gør man det rigtigt, kan det være en god idé, siger Anders Ladekarl.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.