Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rød fører stadig efter en uges valgkamp

En uge efter valgudskrivelsen har styrkeforholdet mellem rød og blå blok kun ændret sig minimalt.

De Radikale noterer fremgang, mens De Konservative står i stampe. Det er billedet en lille uges tid efter, at netop de to partier indgik en alliance om i samarbejde at modvirke blokpolitik efter valget.

Men ser man på det store billede, så har udviklingen i meningsmålingerne været minimal, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen for en uge siden udskrev valg til Folketinget.

94 mandater eller 53,1 procent af stemmerne står rød blok til i den seneste Voxmeter for Ritzau, mens blå blok står til 81 mandater eller 45,3 procent af stemmerne.

Dermed er gabet mellem rød og blå indsnævret en smule siden valgudskrivelsen, hvor forholdet var 96 mod 79 i rød bloks favør. Men nogen afgørende ændring er der ikke tale om.

Socialdemokraterne står i dagens måling til 25,6 procent af stemmerne mod 25,5 dagen før, og De Radikale ligger uændret på 10,1 procent - hvilket er en fordobling i forhold til 2007-valgets 5,1 procent.

Opbakningen til SF siver fortsat på trods af, at partiformand Villy Søvndal har forsøgt at profilere sit parti ved at lægge mere kant til Socialdemokraterne. I dagens måling står SF til 11,0 procent mod 11,5 procent dagen før.

Enhedslisten fortsætter fremmarchen og står i dagens måling til 6,4 procent mod 5,7 procent dagen før.

Bevægelserne er inden for den statistiske usikkerhed.

Det gælder også i blå blok, hvor Venstre går tilbage fra 24,2 til 23,4 procent. De Konservative står til 6,3 procent mod 6,7 dagen før. Dansk Folkeparti får 11,2 procent - 0,1 procent mere end dagen før.

Liberal Alliance noterer fremgang fra 3,8 til 4,4 procent.

Kristendemokraterne klarer med 0,9 fortsat ikke spærregrænsen på to procent.

Målingen er foretaget via telefoninterview i dagene fra den 30. august til den 1. september med 1010 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Cirka 20,3 procent af de adspurgte er i tvivl om, hvem de vil stemme på.

Målingens maksimale usikkerhed er på 2,7 procent.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.