Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rød blok: Tvangsflytning et nødvendigt værktøj

Regeringen og Enhedslisten vil ikke ændre på kommunernes muligheder for at ekspropriere til private formål, som tre byrådsmedlemmer fra Venstre ellers har forslået.

Regeringen og støttepartiet Enhedslisten giver ikke meget for et nyt forslag fra tre V-byrådsmedlemmer, der kræver en ekspropriationsreform, så det ikke er muligt for landets kommuner at tvinge borgere fra hus og hjem til fordel for at kunne bygge golfbaner, virksomheder og festivalpladser på grunden.

Morten Dahlin (V), Mads Duedahl (V) og Mads Ravndrup Thomsen (V) er gået sammen om at sætte en stopper for ekspropriationer til private formål i kommunerne, og mens forslaget vinder gehør hos de borgerlige på Christiansborg, siger Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup (S), til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at omfanget af ekspropriationer til private formål ikke er så stort, at der er behov for at begrænse muligheden for at gennemføre dem.

»Hvis vi skal kunne planlægge velfungerende byer og samfund, der kommer hele befolkningen til gode, så kan ekspropriation være et nødvendigt værktøj. Tager man det fra kommunerne - og indskrænker ekspropriation til alene at gælde offentlige formål - så vil det hæmme vækst og udviklingen i kommunerne,« siger Simon Kollerup.

Den radikale transportordfører, Lone Loklindt (R), er ligeledes skeptisk mod et indgreb i reglerne, da der er mange gråzoner, der ikke er klare, siger hun.

Til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner siger en af ophavsmændene til forslaget om ændringer, Morten Dahlin, at der er behov for et opråb til Christiansborg om »at sætte en stopper for magtsyge kommunalpolitikere, der blæser på den private ejendomsret«.

Den udlægning er Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested (Ø), ikke enig i.

»Selvfølgelig skal man være påpasselig, når man eksproprierer, men at fratage kommunerne muligheden for at ekspropriere til private formål, er vi ikke tilhængere af. Kommunerne skal om nødvendigt kunne realisere lokalplaner ved ekspropriationer. Der skal være plads til planlægning,« siger Henning Hyllested.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.