Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rigsrevision giver næse til ministre for AMU-snyd

To tidligere Venstre-ministre har ladet private firmaer, offentlige skoler og arbejdsgivere misbruge offentlige tilskud til efteruddannelse. Sådan lyder kritikken fra Rigsrevisionen.

I over seks år lod daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) og efterfølgende Bertel Haarder (V) private firmaer og andre aktører misbruge milliarder af offentlige kursuskroner.
I over seks år lod daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) og efterfølgende Bertel Haarder (V) private firmaer og andre aktører misbruge milliarder af offentlige kursuskroner.

I over seks år lod de to undervisningsministre Ulla Tørnæs (V) og efterfølgende Bertel Haarder (V) private firmaer og andre aktører misbruge milliarder af offentlige kursuskroner. Det konkluderer Rigsrevisionen i en rapport om tilsynet med AMU-kurserne, der tilbyder efteruddannelse til voksne, skriver Avisen.dk onsdag.

- Der har ikke været ført tilstrækkeligt tilsyn, og det har medført, at der konkret er foregået misbrug af betydelige midler på AMU-området. Derfor er det en klar næse til de ministre, der har forvaltet området frem til 2009, siger statsrevisor Mogens Jensen (S) til Avisen.dk.

En reform af AMU-systemet i 2003 gjorde de offentlige skoler til selvejende institutioner og gav private firmaer adgang til markedet for AMU-kurser.

Rigsrevisionen har fundet bevis for, at ministeriet allerede i 2005 blev advaret om risikoen for misbrug, men først i 2009 greb Bertel Haarder ind og erklærede »nultolerance« over for misbrug af AMU-tilskud.

Politisk kommentator og tidligere statsrevisor Hans Engell vurderer, at kritikken af Undervisningsministeriet er alvorlig.

- Når kritikken lyder på »utilfredsstillende«, er det et udtryk for, at arbejdet i ministeriet ikke har været i orden og gjort grundigt nok. Der er sket fejl, som ikke er acceptable, siger han.

Både Hans Engel og Mogens Jensen understreger dog, at kritikken ikke er så hård, at embedsfolk og tidligere ministre bør frygte for deres job.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.