Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rektorer: Distriktsgymnasier er en dårlig idé på landsplan

Dansk Folkeparti vil låse elever til bestemte gymnasier. Rektorer og elever er ikke interesserede.

(ARKIV) Studenter fra 3.X på Holstebro Gymnasium kørte den traditionsbundne studenterkørsel i hestevogn torsdag d. 25 juni 2015. En fremskrivning viser, at små gymnasier kan få svært ved at holde et højt nok elevtal fremover. Politikere og landdistriktsråd kalder udviklingen uacceptabel. Det skriver Ritzau, onsdag den 4. april 2018.. (Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Studenter fra 3.X på Holstebro Gymnasium kørte den traditionsbundne studenterkørsel i hestevogn torsdag d. 25 juni 2015. En fremskrivning viser, at små gymnasier kan få svært ved at holde et højt nok elevtal fremover. Politikere og landdistriktsråd kalder udviklingen uacceptabel. Det skriver Ritzau, onsdag den 4. april 2018.. (Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix)

København. På landsplan er det en dårlig idé, hvis unge i et område låses til et bestemt gymnasium, som Dansk Folkeparti har foreslået.

Det kan nemlig koncentrere unge med minoritetsbaggrund på enkelte gymnasier, mener Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.

- I nogle områder vil det være en fornuftig løsning, men i andre kan det have den stik modsatte effekt, hvor man snarere får koncentreret minoritetselever på én bestemt skole frem for at få dem spredt.

- Det kunne man forestille sig kunne være tilfældet i Odense, siger hun.

Hun ser hellere, at problemerne med elevsammensætningen på gymnasierne løses lokalt.

- Det er rektorerne i det enkelte område, som i fællesskab skal finde ud af at få løst, hvordan man fordeler eleverne, så der bliver en mere jævn fordeling af elever med minoritetsbaggrund, siger Birgitte Vedersø.

Idéen om distriktsgymnasier falder heller ikke i god jord hos Jens Philip Yazdani, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Det synes vi, er rigtig ærgerligt, for der ligger rigtig mange værdifulde ting i, at vi som elever kan vælge, hvor vi gerne vil gå på gymnasium henne, siger han.

Han anerkender, at der er problemer med polariserede gymnasier, men mener ikke, at man skal gå så meget på kompromis med det frie valg.

Han mener ligeledes, at løsningen skal findes lokalt.

- Løsningen er alt andet lige forskellig, om man er i København, Aarhus eller Odense. Derfor kan man ikke lave en "onesize fits all"-løsning.

- Vi synes, man skal lave en løsning, som giver mere plads til, at man som elev stadigvæk får mulighed for at søge frit, men hvor der måske er en eller anden omfordeling, siger Jens Philip Yazdani.

Dansk Folkepartis forslag om distriktsgymnasier kommer i forbindelse med forhandlingerne om regeringens udspil til bekæmpelse af parallelsamfund.

Både Socialdemokratiet og De Radikale er åbne for at se på idéen, men undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ikke kommentere den.

- Vi har lagt et udspil frem, der løsner op for nogle af de problemer, der er på nogle gymnasier, hvor der er mange unge med anden etnisk baggrund, der har søgt sammen, siger hun.

Regeringen har foreslået, at gymnasieeleverne kan omfordeles, hvis der er mere end 20 procent med udenlandsk herkomst på ét gymnasium.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.