Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringspartier kræver handling: »Jeg synes, vi skal aflevere en protest til russerne«

Russiske hackerangreb mod det danske forsvar får både Liberal Alliance og de Konservative til at kalde på handling fra den danske forsvarsminister. Fra russisk side hedder det, at man ikke har angrebet Danmark.

Statsstyrede russiske hackerangreb mod det danske forsvar får nu de to regeringspartier Liberal Alliance og de Konservative på banen med en opfordring til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Ministeren skal aktivt sige fra over for Rusland, lyder det fra begge partier.

»Jeg synes, vi skal aflevere en protest til russerne. Det skal ikke være sådan, at de får indtryk af, at vi stiltiende accepterer den her form for angreb,« siger de Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov.

Venstres forsvarsminister afslørede søndag i Berlingske, at en statsstyret russisk hackergruppe gennem 2015 og 2016 har hacket det danske forsvar og skaffet sig adgang til en række ansattes email.

I den forbindelse forklarede Claus Hjort Frederiksen, at han ikke agter at bede russerne om en forklaring på hackerangrebet. Simpelthen fordi det er »naivt« at tro, at Danmark ville få en, hvis vi spurgte:

»Jeg ved jo, at jeg ikke vil få et svar. Sådan er det jo … det er en daglig kamp mod de her hackere,« sagde ministeren.

Men den fremgangsmåde holder ikke, forklarer Rasmus Jarlov.

»Jeg synes ikke, vi skal acceptere det. Jeg er enig med forsvarsministeren i, at de formentlig vil fortsætte, selv om vi afleverer en protest. Men jeg synes, det skal gøres alligevel, så de ikke får opfattelsen af, at det er noget, vi accepterer, og så russerne forstår, at vi ser det som en fjendtlig handling over for Danmark,« siger Jarlov, der vil henvende sig til forsvarsministeren med sit krav.

»Det er op til regeringen, hvordan den vil gøre det. Men jeg synes, det skal siges højt og tydeligt, at vi ikke vil acceptere den form for angreb.«

Hos Liberal Alliance er ordlyden enslydende. Forsvarsordfører Carsten Bach mener, at ministeren og regeringsordførerne må sætte sig sammen og finde frem til, hvordan Danmark skal forholde sig til angrebet, og til hvilket niveau det skal adresseres.

Det er ikke en løsning intet at gøre, understreger LA-ordføreren:

»Jeg synes bestemt, vi bliver nødt til at hejse et advarselsflag i den her sag. Vi kan ikke bare stiltiende se til, at vi skal være vidne til hackerangreb. Det er sagen alt for alvorlig til.«

Også blandt oppositionen på Christiansborg er der utilfredshed med forsvarsministerens manglende lyst til at tage hackerangrebene op med russerne.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, sagde søndag til Berlingske, at han vil tage sagen op i Forsvarsudvalget.

»Det er for mig helt uforståeligt, hvis man ikke, med de skarpeste midler man har, tilkendegiver over for Rusland, at det her er helt uacceptabelt. Center for Cybersikkerhed ved, hvad det er for en gruppe, og jeg ved, at de har stærke og tætte kontakter til den russiske stat. Jeg forstår ikke, at vi har en regering, der lader sådan noget passere,« sagde Henrik Dam Kristensen.

Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) mener heller ikke, at Hjort kan sidde se stiltiende til.

»Russisk hacking af det danske forsvar er uacceptabelt. Udenrigsministeren må indkalde den russiske ambassadør og slå i bordet«, skrev han mandag eftermiddag på Twitter.

Det er hackergruppen APT 28, også kaldet Fancy Bear, som ifølge forsvarsministeren står bag angrebet. Gruppen har ifølge flere efterretningstjenester tråde helt op til præsident Vladimir Putins styre.

Risiko for Danmark

De hackede email indeholder såkaldt ikke-klassificerede oplysninger, men i en netop færdiggjort rapport om angrebet, som Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste offentliggjorde søndag, hedder det, at angrebet udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko for Danmark.

»Informationerne kan misbruges til forsøg på rekruttering, afpresning eller til planlægning af yderligere spionage,« står der i rapporten.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, vil ikke blande sig i, hvordan regeringen reagerer på angrebet.

»Claus Hjort Frederiksen har ret i, at russerne vil sige, at de ikke kender noget til det. Og så kommer man ikke ret meget videre,« siger Søren Espersen til Berlingske.

Søndag sagde han til Ritzau, at Danmark i fremtiden både bør sætte flere penge af til Forsvarets Efterretningstjeneste, og så skal vi give igen af samme skuffe:

»Danmark skal også spionere, og Danmark skal også forsøge at overvåge andre lande, hvor der kan være sikkerhedsrisici i forhold til Danmark og den vestlige verden.«

Ifølge tidligere PET-chef Jakob Scharf er det ikke kun russiske hackergrupper, Danmark skal gardere sig imod.

»Rusland er bestemt ikke det eneste land, der angriber Danmark,« siger Scharf, medstifter af virksomheden Certa, der yder IT-sikkerhedsekspertise til private virksomheder.

»Statssponsoreret spionage er noget, der er ganske velkendt. Efterretningstjenester indhenter i dag oplysninger ved at hacke sig ind i IT-systemer. Det er ikke kun Rusland. Det ser man fra mange lande,« siger han.

Som tidligere PET-chef må han ikke udtale sig om fortrolige oplysninger, og han kan derfor ikke svare direkte på hvilke lande, der angriber Danmark, eller om vi gør det samme herhjemme. Men:

»Det kan man principielt sagtens forestille sig. Efterretningstjenester har grundlæggende den opgave at indhente oplysninger fra andre lande.«

Rusland afviste mandag i en kort melding, at man har hacket det danske forsvar. Over for nyhedsbureauet Reuters sagde Kreml-talsmand Dmitrij Peskov:

»Rusland som stat udfører ikke hackerangreb.«

Berlingske har mandag bedt om en kommentar fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Fra ministeriet lyder det, at han ikke har yderligere at tilføje og holder fast i, at han ikke vil kontakte russerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.