Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringens handlingsplan mod radikalisering lader vente på sig

Selvom regeringen allerede tilbage i september meddelte, at forebyggelsesindsatsen mod radikalisering skulle styrkes, er initiativerne fortsat kun en papirplan. Justitsministeren mener, at de borgerlige partier spænder ben for planen.

Regeringen har endnu ikke sat gang i den handlingsplan mod radikalisering og ekstremisme, som ellers blev præsenteret tilbage i september sidste år. Og det vækker nu kritiske røster. Det skriver Jyllands-Posten.

Ekspert i islamisme og radikalisering ved Aarhus Universitet Mehdi Mozaffari siger til avisen, at det haster med at få sat gang i handlingsplanen.

»Skal der ske et terrorangreb i Danmark, før man forstår, at dette er alvor? Det haster,« siger han.

Selvom regeringen allerede i efteråret meddelte, at forebyggelsesindsatsen mod radikalisering skulle styrkes, så er initiativerne fortsat kun en papirplan. Det skyldes, at pengene til handlingsplanen skal komme fra satspuljen, men det kræver enighed blandt alle partier undtagen Enhedslisten om, hvordan de præcist skal anvendes. Men der er altså endnu ikke enighed blandt partierne, og nu er spørgsmålet, hvem der skal påtage sig ansvaret.

Politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA) siger til avisen, at han mener, at regeringen skal tage ansvaret på sig, fordi planen er blevet udskudt i foreløbig fire måneder, mens Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V), ærgrer sig over, at handlingsplanen ikke har haft højere prioritet for regeringen.

I en mail til Jyllands-Posten kritiserer justitsminister Mette Frederiksen (S) de borgerliges »forhindringer og benspænd« og opfordrer dem til at tilslutte sig regeringens plan.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.