Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil vente med flere tiltag mod radikalisering

Kriminalforsorgen har reageret for sent på radikaliseringen i de danske fængsler, mener Dansk Folkeparti. Justitsministeren vil først fremsætte eventuelle nye forslag, når sagen er blevet evalueret.

Bliver der gjort nok for, at indsatte i danske fængsler ikke bliver radikaliseret, mens de rusker tremmer? Det spørgsmål diskuterer justitsminister Mette Frederiksen (S) torsdag på et lukket samråd i Folketingets Retsudvalg.

Adspurgt inden mødet, hvad regeringen vil gøre for at komme radikaliseringen til livs, lyder ministerens svar:

»Det har vi sådan set allerede sagt i forbindelse med, at vi fremlagde vores store terrorplan - vi har sat en evaluering i gang af indsatsen i Kriminalforsorgen i dag. Når den evaluering foreligger, så vil vi fremsætte eventuelle nye forslag.«

Mette Frederiksen henviser til den evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængslerne, som regeringen bebudede i terrorpakken »Et stærkt værn mod terror« i slutningen af februar.

De seneste to år har Kriminalforsorgen indberettet 66 tilfælde af tegn på radikalisering blandt indsatte i landets fængsler til Politiets Efterretningstjeneste (PET). 51 i løbet af 2015, og 36 af dem er tikket ind efter terrorangrebet i København i midten af februar, og det får Dansk Folkeparti til at spekulere på, om Kriminalforsorgen for sent er blevet opmærksom på problemet.

»Når antallet af hændelser stiger så massivt, så er det urovækkende. Man kan undre sig lidt over de her tal, eftersom Kriminalforsorgen hele tiden har sagt, at de havde styr på det. Det virker mærkeligt, at man i en tid med borgerkrig i Syrien, hvor vi også har set en del radikaliserede Syrien-krigere drage af sted, kun har haft 15 tilfælde på to år, og så pludselig har man 51 tilfælde her i 2015,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF), der har indkaldt ministeren til samrådet.

På vej ind i udvalgslokalet forsikrer Mette Frederiksen, at regeringen allerede har taget et træk for at styrke overvågningen af mulige radikaliserede:

»Vi sikrer os, at alle de indberetninger og underretninger, der måtte være i Kriminalforsorgen, automatisk går til PET,« siger hun med henvisning til, at praksis er ændret efter terrorangrebet, så Kriminalforsorgen nu skal sende alle indberetninger om bekymring for radikalisering til PET.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.