Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil tillade brug af peberspray i hjemmet

Peberspray skal være lovligt på flere måder, mener regeringen, der sender et lovforslag til afstemning i år.

ARKIVFOTO af peberspray
ARKIVFOTO af peberspray

Hvis det står til regeringen, skal det i fremtiden være lovligt for personer over 18 år at have en peberspray i sit eget hjem. Det skal være tilfældet, uden at man i forvejen har søgt om tilladelse.

Det skriver TV2.

Regeringen har udarbejdet et nyt lovforslag om ændring af reglerne for peberspray, som efter planen bliver fremsat til efteråret.

»Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti har været med til at sætte sagen på dagsordenen, så vi nu kan give ofrene en ekstra beskyttelse på gaderne og almindelige borgere mulighed for at føle sig mere trygge i eget hjem,« siger den konservative justitsminister, Søren Pape Poulsen, i en pressemeddelelse.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, skal personer med et særligt behov også have lov til at bære peberspray på offentlige steder.

Et særligt behov kan opstå, hvis en person har været udsat for overfald eller er blevet forfulgt.

Peberspray består af en neutral væske, der er blandet med en stærk koncentration af potente krydderier. Sprayen giver svær svien i øjnene og åndedrætsbesvær.

Virkningen fortager sig dog gradvist efter et kort stykke tid.

I samme forbindelse vil regeringen øge straffen for ulovligt at bære peberspray. Straffen skal hæves til 14 dages ubetinget fængsel, mener regeringen.

Ifølge Britt Bager, der er medlem af Retsudvalget for Venstre, er erfaringerne fra udlandet gode.

»Vi skal selvfølgelig være påpasselige med, at der ikke er unødvendigt med peberspray i det offentlige rum«, siger hun.

Det Kriminalpræventive Råd har tidligere advaret mod at gøre peberspray lovligt.

Ligeledes er Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, bekymret for forslaget. Han er blandt andet bange for, at peberspray vil falde i forkerte hænder og blive brugt ulovligt.

»Jeg tror ærligt talt, at den problemstilling er en lille smule søgt. Hvis man er kriminel og vil have en peberspray, har man den allerede, for den kan købes på ethvert gadehjørne i Tyskland«, siger Britt Bager.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.