Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil styrke menneskerettigheder med nyt råd

Et nyt råd under Udenrigsministeriet skal koordinere indsatsen for menneskerettigheder, og ministeren vil have en årlig politisk debat om emnet.

Udenrigsminister Martin Lidegaard.
Udenrigsminister Martin Lidegaard.

Det har de seneste 10-15 år været svært for de politiske partier at få et forslag på udlændinge- og retsområdet igennem med den begrundelse, at forslagene ville gå imod en eller anden paragraf i de internationale menneskerettighedskonventioner.

Men det skal være slut nu, lyder det fra regeringen, der præsenterer en mere offensiv strategi på området for menneskerettigheder, skriver Kristeligt Dagblad mandag.

Et nyt råd under Udenrigsministeriet skal koordinere regeringens indsats for menneskerettigheder, og arbejdet skal resultere i en årlig rapport, som skal beskrive udviklingen på området herhjemme.

Rapportens resultater vil efterfølgende blive drøftet til en generel politisk debat i folketinget.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) forklarer til Berlingske Nyhedsbureau om baggrunden for det nye råd.

»Menneskerettigheder handler basalt om det liv, vi lever, hvordan vores børn har det, hvordan vi behandler folk med et handicap, og ikke mindst hvordan vi sikrer, at mennesker kan leve et værdigt liv. Jeg synes, at der er brug for at styrke indsatsen i Danmark for at få den diskussion, fordi det er kommet til at handle meget om paragraffer og mindre om, hvad det er for et liv, vi gerne vil tilbyde vores borgere,« siger han.

Udenrigsministeren efterlyser en debat om, hvordan vi vil efterleve menneskerettighederne.

»Vi er tilsluttet en lang række af konventioner og aftaler, der handler om menneskerettigheder, og det er som om, at debatten om, hvad vi skal være tilsluttet og ikke tilsluttet har stjålet rigtig meget fokus i den sidste tid, hvorimod debatten om, hvordan vi vil leve det, vi er tilsluttet, ikke rigtig har fået opmærksomhed,« påpeger ministeren.

»Det er jo ikke sådan, at menneskerettigheder er bøjet i neon og stål og fast defineret. Det er i høj grad den måde, vi vælger at leve vores menneskerettigheder på, som er en interessant debat, som jeg savner i Danmark,« fortsætter Martin Lidegaard.

Udenrigsministeren forventer, at den første rapport ligger klar inden for et par måneder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.