Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil nægte dømte bandeforbrydere at tage hjem til deres »små kongeriger«

Justitsministeren bebuder vidtgående indgreb, der skal nægte dømte bandeforbrydere at vende hjem til de områder, de begik kriminalitet fra. Flertal bakker op, mens Enhedslisten slår alarm.

Dømte bandekriminelle skal kunne forbydes adgang til bestemte områder, når de er kommet ud af fænglset, foreslår regeringen. Billedet er taget i forbindelse med en skudepisode i Skovlunde i 2013. Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen
Dømte bandekriminelle skal kunne forbydes adgang til bestemte områder, når de er kommet ud af fænglset, foreslår regeringen. Billedet er taget i forbindelse med en skudepisode i Skovlunde i 2013. Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen

Alt for ofte falder dømte rockere og bandemedlemmer tilbage.

Når de løslades fra fængsel, vender mange tilbage til deres gamle grupperinger, til kriminalitet og ikke mindst til de velkendte jagtmarker, hvor de gør hverdagen utryg for uskyldige borgere.

Det mener regeringen, som vil knække mønstret med bandepakken »Bander bag tremmer«, og justitsminister Søren Pape (K) fremhæver, at den vil tage et »alternativt« og »vidtgående« våben i brug:

Udover fængselsstraffen for hård kriminalitet som grov vold skal rockere og bandemedlemmer kunne idømmes et forbud mod at vise sig i områder, som de har belastet med kriminalitet. Det kan være bydele eller hele byer. Brydes forbuddet, skal det udløse fængselsstraf.

»For hvad nytter det, at de har siddet et, to, tre år i fængsel, hvis de går tilbage til samme områder og tror, at de skal styre dem som små konger – eller kongens hjælper?« spørger Søren Pape retorisk:

»Derfor siger vi, at de skal få denne dom oveni. Der kan være steder på Nørrebro, dele af Vollsmose eller andre steder, hvor man simpelthen ikke kan færdes.«

Forbrydernes skal åndes i nakken

Justitsministeren forklarer, at selve sværdet ikke er smedet endnu, og at ministeriets jurister nu skal afveje, hvor skarpt det kan blive. Bl.a. er det uafklaret, hvor grove forbrydelser og hvor lang fængselsstraf, et områdeforbud skal kræve. Det samme gælder forbuddets radius og varighed.

»Hvis det er grov kriminalitet, så forestiller jeg mig ikke, at vi taler i måneder. Der runder vi et år,« siger Søren Pape og forklarer, at han præsenterer tiltaget allerede nu – trods de løse ender – for at sende et klart signal om, at regeringen ikke opgiver områder i den verserende bandekonflikt.

»Der er spørgsmål, som er svære her, men jeg vil hellere teste alle grænser af, end jeg vil blive ved med at se på, at de her typer, skal blive ved med at styre områder,« siger justitsministeren.

Omfanget af problemet skitserer Justitsministeriet med et svar til Folketingets Retsudvalg, hvor Rigspolitiet oplyser, at der fra 13. juni til 31. oktober 2016 har været registreret 49 skud- og voldsepisoder med relation til rocker- og bandemiljøet. Hårdest ramt var hovedstadsområdet.

Skiftende regeringer har forsøgt at stoppe de bølger af vold, der udspringer af kampen om kontrol med narkohandel og andre indtægter fra de kriminelle markeder. F.eks. er zoneforbud blevet indført og udvidet mod åbenlys narkohandel eller anden »særlig utryghedsskabende adfærd«.

Det områdeforbud, som VLAK-regeringen nu foreslår, adskiller sig ifølge Justitsministeriet fra zoneforbuddet ved at være mere vidtrækkende og ved ikke at være knyttet op på konkret, særlig utryghedsskabende adfærd. Til gengæld skal områdeforbuddet idømmes af en domstol, hvor zoneforbuddet gives af politiet.

»Og så er der konsekvensen: Umiddelbart er det, at hvis du overtræder det her forbud og bliver taget, ryger du direkte i fængsel,« siger Søren Pape og tilføjer, at det skal virke i sammenhæng med forslaget om at hæve minimumstraffen for ulovlig besiddelse af skydevåben fra et til to år.

Flertal for forslaget

Forslaget har på forhånd flertal i Folketinget, idet Dansk Folkeparti bakker op. Retsordfører Peter Kofod mener, at opholdsforbuddet mindst skal være på et år – og at det i princippet skal kunne gælde helt op til ti år i grove tilfælde.

»Det er nødt til at være sådan, at det er meget, meget risikabelt for de her mennesker at bryde forbuddet,« siger Peter Kofod, som samtidig er bekymret for, om politiet har de fornødne ressourcer:

»Politiet er jo nødt til at kunne håndtere det her, så vi er sikre på, at folk stilles til regnskab for den brøde, de begår.«

Enhedslistens Rune Lund mener, at forslaget er dybt problematisk.

»Det her er en dobbeltstraf, hvor man laver en kraftig indskrænkning af helt grundlæggende rettigheder for folk, der ellers har udstået deres straf. Det er et voldsomt indgreb i forsamlingsfriheden og simpelthen muligheden for at leve et liv, og derfor er vi helt derude, hvor jeg har svært ved at se, at man kan undgå en konflikt med Grundloven og menneskerettighederne,« siger han.

I toppen af dansk politi glæder man sig over forslaget. Michael Kjeldgaard, leder af National Efterforskningscenter ved Rigspolitiet, siger, at det »bestemt er et brugbart redskab«.

»Udover at være en strafskærpelse, så vil det blive mere vanskeligt at opretholde banderelationer, når man ikke må komme i området,« siger han.

Juridisk balancegang

Ifølge Jacob Mchanghama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia, udgør forslaget et indgreb i bevægelsesfriheden. Om det så også er et problematisk indgreb, vil i hans øjne afhænge af den konkrete udformning.

»Jo længere og mere geografisk omfattende, forbuddet er, jo mere skal der til, før det er menneskeretligt holdbart,« siger Jacob Mchangama og forklarer:

»Hvis man eksempelvis siger, at en person efter udstået straf ikke må komme på nogle af brokvartererne, selvom personen kun har skabt problemer på Blågårds Plads, så kan det være problematisk – særligt, hvis man eksempelvis har en familie eller arbejde. Men hvis det er proportionelt afgrænset, så tror jeg godt, man kan slippe af sted med det.«

Jonas Christoffersen er direktør i Institut for Menneskerettigheder, der vejleder regeringen i menneskeretlige spørgsmål. Han vil ikke gå dybere ind i det, før det ligger et konkret lovforslag fra regeringen, men siger:

»Forslaget rejser spørgsmål om dels bevægelsesfriheden og dels den retssikkerhed, der skal være forbundet med indgreb. Det afgørende bliver, om retssikkerheden er i orden, og om indgrebet er uproportionelt,« siger han.

En nærliggende konsekvens af områdeforbuddet er, at dømte kriminelle bliver nødt til at finde en ny bolig. Og i det tilfælde at den dømte har børn, kan det give komplikationer i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, medgiver justitsministeren.

»Men jeg har ingen skrupler ved, at farlige, grove kriminelle ikke kan bo sammen med deres familie, hvis det gør, at andre kan føle sig trygge i området.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.