Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil koble mediestøtte til Pressenævnet

For at få mediestøtte skal man ifølge lovforslag tilmeldes Pressenævnet, der træffer medieetiske afgørelser.

ARKIVFOTO: Kulturminister Mette Bock (LA)
ARKIVFOTO: Kulturminister Mette Bock (LA)

Der kan være et nybrud på vej for netmedier. Regeringen vil have, at medier skal underlægges Pressenævnet, hvis de vil modtage mediestøtte fremover.

Det fremgår af et nyt lovforslag, som er sendt i høring onsdag. Kulturminister Mette Bock (LA) har tidligere luftet tanker i den retning.

I dag kan netmedier undlade at tilmelde sig Pressenævnet. Det er den instans, der træffer afgørelser ved klager over artikler og udsendelser, der er bragt i medier, som er omfattet af medieansvarsloven.

Det samme gælder ikke æterbårne medier eller printmedier.

Diskussionen om mediestøtte blussede op forrige år, da det islamkritiske netmedie Den Korte Avis trak overskrifter.

Den omdiskuterede netavis modtog dengang offentlig mediestøtte uden at være tilmeldt Pressenævnet. Dermed var det ikke muligt at indgive formel klage over mediet.

Som pressens minister blev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) draget ind i sagen under en spørgetime i Folketingssalen.

Her sagde han blandt andet, at der kunne være behov for at diskutere rammerne for mediestøtte.

Den Korte Avis mistede sidste år støtten, fordi der kun er to redaktionelt ansatte. Det kræves, at der er tre fuldtidsansatte. Hidtil havde mediet fået dispensation for det krav.

For at modtage mediestøtte skal man i dag desuden være et selvstændigt medie, have en ansvarshavende redaktør og henvende sig til en bred kreds af brugere.

Derudover er der en række andre krav.

Pressenævnet er et offentligt, uafhængigt nævn, der træffer afgørelser i klager over medier. Nævnets medlemmer er fra medierne og offentligheden. Formandskabet består af dommere og advokater.

I lovforslaget lægger regeringen desuden op til markant hårdere straffe for ærekrænkelser.

Det har både baggrund i Se og Hør-sagen, hvor kendte menneskers privatliv blev krænket gennem brug af ulovlige kreditkortoplysninger, og ærekrænkelser på de sociale medier.

Regeringen vil derfor tredoble bødestraffen for enhver overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Den nuværende bødestraf er på 5000 kroner.

Desuden skal der være en tredobling af tortgodtgørelsen.

Udføres krænkelsen af et medie, lægger lovforslaget op til en femdobling af bødestraffen til den ansvarshavende chefredaktør.

Derudover skal medier og privatpersoner kunne pålægges at fjerne krænkende materiale fra nettet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.