Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil have flere udenlandske studerende til at blive og arbejde i Danmark

Det er spild af penge at betale for udenlandske studerendes studier og give dem SU, hvis de allige­vel forlader Danmark. Sådan lyder det fra regeringen, der vil sikre, at flere bliver i landet efter studierne.

Paul Stolniceanu fra Rumænien har siden 2012 læst på erhvervsakademiet KEA og vil næste år gerne læse en master på IT-Universitetet eller CBS. Han vurderer umiddelbart, at han vil blive i Danmark for at arbejde, når han er færdig med sin uddannelse. Foto: Liselotte Sabroe
Paul Stolniceanu fra Rumænien har siden 2012 læst på erhvervsakademiet KEA og vil næste år gerne læse en master på IT-Universitetet eller CBS. Han vurderer umiddelbart, at han vil blive i Danmark for at arbejde, når han er færdig med sin uddannelse. Foto: Liselotte Sabroe

Rekordmange udenlandske studerende tager en hel videregående uddannelse i Danmark, men for mange af dem forlader landet, når de har fået deres uddannelse. Dermed går Danmark glip af kvalificeret arbejdskraft, ligesom vi spilder penge på at uddanne andre landes statsborgere.

Så klar er meldingen fra videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V), som derfor inviterer de videregående uddannelser og dansk erhvervsliv til at samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet om at sikre, at flere udenlandske dimittender vælger at blive i Danmark.

Ifølge nye tal fra ministeriet er antallet af studerende fra udlandet næsten blevet fordoblet siden 2008. Sidste år var næsten 26.500 udlændinge i gang med en hel uddannelse i Danmark. Dermed er næsten hver tiende studerende i dag fra udlandet.

Det fremgår også af de nye tal, at lidt over halvdelen af de udlændinge, der læste i Danmark i 2012, i dag ikke længere er bosiddende i landet.

»Vi er glade for udenlandske studerende. De bidrager blandt meget andet til at internationalisere vores uddannelser. Men vi skal blive bedre til at fastholde de udenlandske studerende. Det har erhvervslivet en interesse i, det har vi som samfund en interesse i,« siger Esben Lunde Larsen.

»Hvis man kommer her som EU-borger og får en gratis uddannelse med SU og så tager hjem igen, så får vi ikke meget ud af vores investering. Vi forbruger uddannelseskroner på ingenting.«

En gevinst for danskerne

Kandidater fra EU-lande er trods SU og taxametertilskud alle pengene værd, understreger Esben Lunde Larsen. Han henviser til, at beregninger når frem til, at 1.000 udenlandske kandidater, der efterfølgende bliver i Danmark, »skaber en gevinst på 400 millioner kroner, fordi de arbejder og betaler skat her i landet«.

Esben Lunde Larsen understreger, at en såkaldt fastholdelsesstrategi af udlændinge »også kommer til at gælde i tyndt befolkede områder, hvor virksomheder kan have svært ved at tiltrække uddannet arbejdskraft«.

Altså, kan man ikke få en københavner til Hjørring, så kan man nemmere få en bul­garer til det?

»Ja, pænt ment, men lidt groft sagt,« siger ministeren.

Han har i 2015 afsat tre millioner kroner til projekter, der skal forsøge at tiltrække og fastholde internationale dimittender til regioner og kommuner med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Esben Lunde Larsen tilføjer, at Danmark »har en stærkere interesse i at fastholde EU-borgere« end studerende fra tredjelande »af den åbenlyse grund, at vi betaler deres SU og uddannelse«.

Paul Stolniceanu fra Rumænien har siden 2012 læst på erhvervsakademiet KEA og vil næste år gerne læse en master på IT-Universitetet eller CBS. Han vurderer umiddelbart, at han vil blive i Danmark for at arbejde, når han er færdig med sin uddannelse. Foto: Liselotte Sabroe
Paul Stolniceanu fra Rumænien har siden 2012 læst på erhvervsakademiet KEA og vil næste år gerne læse en master på IT-Universitetet eller CBS. Han vurderer umiddelbart, at han vil blive i Danmark for at arbejde, når han er færdig med sin uddannelse. Foto: Liselotte Sabroe

Bliver sandsynligvis i Danmark

En de mange udenlandske studerende er 22-årige Paul Stolniceanu fra Rumænien, der siden 2012 har læst erhvervsøkonomi og IT på erhvervsakademiet KEA. Hans taxameter bliver betalt til KEA af staten, fordi han er EU-borger, men de første halvandet år fik han ikke SU. I stedet klarede han sig med midler fra forældre, så et job på et pizzeria og senere en studenterjob hos Nordea.

Paul Stolniceanu bliver færdig på KEA som bachelor til nytår og vil gerne tage en master på enten IT-Universitetet eller handelshøjskolen CBS.

»Jeg valgte KEA af to grunde: Dels ville jeg gerne læse i Danmark, dels tilbød KEA en meget anvendelig uddannelse. Ikke så akademisk og teoretisk. Jeg overvejede også Holland,« fortæller han.

»På universiteterne i Rumænien er tilgangen ofte meget akademisk.«

Han er glad for at bo i Danmark. Her har han sit liv, sine studier og sin rumænske kæreste, som han i øvrigt har mødt på KEA.

»Når jeg er færdig, er det mest sandsynlige, at jeg bliver og arbejder i Danmark. Men lad os nu se. Jeg kan godt lide ideen om at være europæer på et europæisk arbejdsmarked. At man er frit stillet,« siger han.

Hvad med at rejse hjem til Rumænien?

»Man ved aldrig, hvad der dukker op af muligheder,« lyder det fra Paul Stolniceanu.

Paul Stolniceanu fra Rumænien har siden 2012 læst på erhvervsakademiet KEA og vil næste år gerne læse en master på IT-Universitetet eller CBS. Han vurderer umiddelbart, at han vil blive i Danmark for at arbejde, når han er færdig med sin uddannelse. Foto: Liselotte Sabroe
Paul Stolniceanu fra Rumænien har siden 2012 læst på erhvervsakademiet KEA og vil næste år gerne læse en master på IT-Universitetet eller CBS. Han vurderer umiddelbart, at han vil blive i Danmark for at arbejde, når han er færdig med sin uddannelse. Foto: Liselotte Sabroe

Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, understreger, at Danmark har brug for internationale studerende fra lande både inden for og uden for EU.

»Det vigtigste for os er ikke, om de er EU-borgere eller ej. For os handler det om, at de har de rette kompetencer. Vi er nødt til se strategisk på det: Hvor er der behov for arbejdskraft?« siger hun.

Hvordan kan erhvervslivet bidrage til at fastholde udenlandske studerende?

»Med sådan noget som praktikforløb, så udlændingene får et netværk ud over deres medstuderende. Det er ofte der, det går galt. Er der ikke noget netværk efter studietiden, forlader de Danmark,« forklarer Mette Fjord Sørensen.

»Virksomhederne skal også blive mere opmærksomme på, at et praktikforløb eller et studieophold også kan være et rekrutteringsinstrument.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.