Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil have EU-agentur med 900 job til København

EUs lægemiddelagentur skal ligge i Danmark - håber regeringen. Mindst seks andre EU-lande har samme drøm.

Regeringen vil forsøge at flytte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til Danmark, når agenturet ventes at forlade London, efter briternes kommende afsked med EU.

Dagens Medicin skriver, at regeringen ønsker agenturet til København.

Lægemiddelindustriforeningen har i samarbejde med andre organisationer været i gang med at klargøre et dansk bud, skriver mediet.

Der ligger aktuelt 900 arbejdspladser i EMA. Flere end 3000 eksperter har en løsere tilknytning til kontoret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er både farmaceuter, biologer, læger og biokemikere, som arbejder med at bestemme, om medicin kan sælges i EU-landene.

Onsdag holder udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og Karen Ellemann (V), som snart overtager under Nørbys barsel, pressemøde.

Her vil regeringen komme med en udmelding om planen.

Også Københavns overborgmester Frank Jensen (S) er med på mødet.

Ud over det danske bud har også Sverige, Holland, Italien, Spanien, Frankrig og Polen lagt billet ind på agenturet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politico skriver ifølge Dagens Medicin, at også den irske regering ønsker lægemiddelagenturet.

Den nuværende leder af EMA, italieneren Guido Rasi, er bekymret over udsigten til flytning.

Han frygter, at man kommer til at miste eksperter. Han håber, at beslutningen snart bliver truffet.

- Vi vil foretrække at vide det snarest, så vi har rimelig tid til at flytte, og så arbejdet ikke bliver forstyrret, siger Rasi til AFP.

EMA blev etableret i 1995. 1100 medicinprodukter er godkendt på agenturet siden da.

I 2016 blev der givet 17 godkendelser til kræftmedicin, 14 til infektioner og ni til hjertesygdomme.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.