Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil gøre op med stopklodser for frivilligt arbejde

Efter sommerferien vil regeringen præsentere en frivilligpakke, der skal gøre det lettere at udføre frivilligt arbejde. Reglerne i dag er for firkantede, erkender de Radikale.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn(tv.).
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn(tv.).

Der skal ikke ligge hindringer i vejen for spejderledere, fodboldtrænere og besøgsvenner, der udfører frivilligt arbejde.

Derfor vil regeringen efter sommerferien præsentere en regulær frivilligpakke, hvis hovedformål det er at gøre det lettere at udføre frivilligt arbejde i for eksempel sportsklubber, NGOer eller hjemme hos ældre.

Ifølge Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører og medlem af Beskæftigelsesudvalget, Leif Lahn Jensen (S), er det frivillige arbejde en hjørnesten i Danmark.

»Det her samfund er bygget op på mennesker, som vil lave frivilligt arbejde,« siger han og uddyber.

»Det må ikke være sådan, at mennesker, der både kan og vil hjælpe andre mennesker, ikke kan komme til det.«

Frivilligpakken bliver ifølge Berlingske Nyhedsbureaus oplysninger lanceret af minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (R), men selve indholdet har grene ud til en række ministerier, herunder Beskæftigelsesministeriet.

Arbejdet blev sat i søen under tidligere socialminister Karen Hækkerup (S), og det beror blandt andet på input fra de organisationer, for hvem frivilligt arbejde er en vital del af opbygningen.

Allerede i sit regeringsgrundlag fra 2011 gjorde regeringen det klart, at for mange regler på området fungerer som regulere stopklodser for frivillige.

»Frivillige organisationer har gennem årene oplevet, at de snærende bånd fra bureaukrati og regler er strammet til. Det risikerer at kvæle initiativ og virkelyst. Regeringen vil derfor arbejde for, at unødigt bureaukrati for frivilligt arbejde begrænses mest muligt,« lød det dengang.

Mandag blev netop en del af den bureaukrati offer fra kritik fra AK-Samvirke, brancheorganisation for danske a-kasser, der ønsker et opgør med de forvirrende regler.

I Danmark må personer på overførelsesindkomst således typisk højst udføre fire timers frivilligt arbejde om ugen, hvis jobbet kunne være besat af en lønnet medarbejder, og når det gælder firetimers-reglen, er der ikke sket én eneste ændring, siden regeringen trådte til, bekræftede Beskæftigelsesministeriet over for Radio24syv.

De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq (R), erkender da også, at de nuværende regler giver problemer.

»Reglerne i dag er lidt for firkantede. Jeg tror godt, der er flere danskere, som kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet og samtidig levere et bidrag til den frivillige sektor,« siger Nadeem Farooq.

Han mener blandt andet, at regeringen skal se nærmere på antallet af timer, de frivillige må arbejde.

»Vi bør øge timeantallet, så man reelt kan være frivillig i flere timer om ugen og gøre det på en balanceret måde.«

Også Enhedslisten mener, man skal udvide timetallet, og ifølge Radio24syv er både Venstre og de Konservative parate til at diskutere tiltag på området.

Men alt skal dog ske med måde, fastslår Leif Lahn Jensen hos Socialdemokraterne. For frivilligt arbejde skal ikke stå i vejen for ledige:

»Det er klart, at man hele tiden skal være opmærksom på, hvad frivilligt arbejde er. Der er også en balancegang i det med, hvornår det er et arbejde, og hvornår det er frivilligt,« siger han.

Først efter sommerferien vil regeringen melde konkrete tiltag på området ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.