Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil gøre det nemmere at få en lægetid

Et nyt sundhedsudspil skal sikre flere alment praktiserende læger og give dem bedre rammer at arbejde i.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og formanden for de praktiserende lægers organisation (PLO), Christian Freitag præsenterer et udspil til, hvordan fremtidens almene praksis skal organiseres på et pressemøde hos lægepraksissen Citydoctors på Christianshavn i København, mandag den 11. juni 2018. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og formanden for de praktiserende lægers organisation (PLO), Christian Freitag præsenterer et udspil til, hvordan fremtidens almene praksis skal organiseres på et pressemøde hos lægepraksissen Citydoctors på Christianshavn i København, mandag den 11. juni 2018. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Det kan være svært at få en tid hos lægen - og nogle steder kan det være svært overhovedet at få en læge.

Det skal et nyt regeringsudspil imidlertid gøre op med. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterer mandag et sundhedsudspil, der skal styrke de praktiserende læger.

Samlet set er der tale om en pulje på knap 750 millioner kroner, der skal gøre det mere attraktivt for medicinstuderende at slå sig ned som selvstændig der, hvor der er lægemangel.

»Det handler om at styrke den almene praksis og sikre, at vi får et mere trygt, nært og sammenhængende sundhedsvæsen,« siger ministeren.

»Det skulle gerne betyde, at det bliver lettere at få en tid hos lægen, og at lægen får bedre tid til sine patienter.«

Udspillet indeholder 16 initiativer og en række målsætninger, som skal nås inden for de næste godt ti år.

Regeringen vil således hæve andelen af praktiserende læger, der har åben for tilgang fra de nuværende 30 procent til 70 procent i 2030.

Vejen dertil går blandt andet via støtte til modernisering af eksisterende praksisser, men frem for alt også til opførelse af nye sundhedshuse, hvor flere læger arbejder under samme tag.

Og så skal der uddannes flere praktiserende læger. Allerede næste år og i 2020 bliver der oprettet 30 nye videreuddannelsesforløb.

På samme måde vil man forsøge at gøre det mere attraktivt for læger, der fylder 65, at fortsætte med at arbejde.

Formanden for de praktiserende læger (PLO), Christian Freitag, er begejstret for det, der er blevet lagt frem.

»Det er første gang, at jeg ser et så gennemarbejdet og seriøst udspil. Det er i mine 23 år som læge aldrig sket før.«

»Det er lige præcis det her, vi har savnet som praktiserende læger. Det er ikke bare en fin brochure med flotte billeder.«

»Der står rent faktisk, hvad almen praksis er, og det kommer til at betyde noget for den rekruttering, der skal ske,« siger han.

Der skal ikke umiddelbart findes ret mange penge til at finansiere udspillet.

Størstedelen af midlerne blev allerede afsat af SR-regeringen, der i 2015 afsatte en pulje på 800 millioner kroner, hvoraf kun en fjerdedel er blevet brugt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.