Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil give danske fly lov til at bombe civile

Danske F-16 fly kan få lov til at bombe Islamisk Stat, selv om det kommer til at at koste civile livet.

Danske F-16 fly skal kaste bomber i Syrien. Og de får grønt lys, selvom det kan koste civile livet.
Danske F-16 fly skal kaste bomber i Syrien. Og de får grønt lys, selvom det kan koste civile livet.

København: Regeringen vil give dansk F-16-fly grønt lys til at bombe Islamisk Stat, uanset om det kommer til at koste civile syrere og irakere livet.

Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Peter Christensen (V) til Folketingets forsvarsudvalg, som torsdag skal diskutere mandatet for Danmarks kommende krigsindsats i Irak og Syrien.

Det skriver Information torsdag.

I svaret understreger forsvarsministeren, at de danske flyangreb fortsat vil foregå "i overensstemmelse med folkeretten," men at civile tab skal vejes op mod den militære nødvendighed.

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, har indkaldt forsvarsministeren til torsdagens samråd. Han finder det dybt problematisk, at regeringen vil udvide krigsmandatet.

- Vi ved jo fra krigene i Irak og Afghanistan, at civile tab betyder øget opbakning til ekstreme islamistiske kræfter, siger han til avisen.

Militærforsker Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi bekræfter over for Information, at der er tale om et udvidet mandat i forhold til tidligere danske krigsindsatser.

Da næste skridt i kampen mod Islamisk Stat er at ramme Islamisk Stat i de store byer som Raqqa, Falluja og Mosul, kan det ifølge forskeren blive nødvendigt at angribe, selv om de gemmer sig bag civile.

- Hvis man vil gå efter ledelsen i IS, så bliver man nødt til at angribe dem der, hvor de befinder sig, og så bliver det umuligt at undgå civile tab. Det kan vi lige så godt indse, siger Peter Viggo Jakobsen til Information.

Claus Juul, der er juridisk rådgiver i Amnesty, ser den nye melding som et paradigmeskift. Han peger på, at regeringen tidligere har understreget, at danske bombefly ikke angriber, hvis der er den mindste risiko for civile tab.

Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra Venstre, Socialdemokratiet eller Radikale Venstre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.