Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil garantere praktikpladser til unge

I forbindelse med næste runde af trepartsforhandlingerne vil regeringen give unge en praktikpladsgaranti.

København: Tusindvis af unge danskere, der går med planer om at blive eksempelvis murer, mekaniker eller tømrer, skal fremover være sikre på at få en praktikplads i forbindelse med deres uddannelse.

Det skriver Berlingske torsdag.

Regeringen bringer forslaget på bordet i forbindelse med den næste runde af trepartsforhandlingerne, der indledes fredag med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Vi har en ambition om en praktikpladsgaranti. Hvis vi gerne vil have flere unge ud på de erhvervsfaglige uddannelser, så er vi nødt til at få skabt flere praktikpladser i virksomhederne, siger Ellen Trane Nørby til Berlingske.

Manglen på praktikpladser har længe været et omstridt problem. De manglende praktikpladser har forsinket unges uddannelse, eller fået dem til at droppe ud.

Omkring 8000 personer er i dag i skolepraktik i stedet for at opleve det virkelige arbejdsliv på byggepladser, kontorer eller værksteder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meldte ligeledes ud i midten af marts, at han ville arbejde for at få praktikpladser til alle til næste runde af trepartsforhandlingerne.

- Er det en praktikpladsgaranti? Ja, det så jeg sådan set gerne. Det er ikke sikkert, vi kommer i mål lige med det samme, men det er en ambition, sagde Lars Løkke dengang.

Første del af trepartsforhandlingerne blev til 32 tiltag, der skal hjælpe flygtninge i arbejde. Et af tiltagene er blandt andet integrationsstillinger, hvor flygtningene kan arbejde til en elevløn og samtidig få opkvalificeringskurser i de første to år.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb er steget med hele 37 procent på bare ét år. Således steg antallet af søgende fra 3164 ansøgere i januar 2015 til 4335 ansøgere i januar 2016.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.