Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil fjerne borgeres klagemulighed ved museumsbyggeri

Anlægslov vil gøre klager fra borgere umuligt i forbindelse med historisk stort museumsbyggeri.

Borgere får ikke mulighed for at klage, hvis de oplever gener under byggeriet af Statens Naturhistoriske Museum. Free
Borgere får ikke mulighed for at klage, hvis de oplever gener under byggeriet af Statens Naturhistoriske Museum. Free

I 2022 skal et nybyggeri samle Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum i Statens Naturhistoriske Museum. Det bliver af en Danmarkshistoriens største museumsbyggerier.

Tirsdag vil regeringen have vedtaget en anlægslov for byggeriet. Loven vil forhindre, at byggeriet bliver forsinket, ved at fjerne muligheden for at borgere kan klage over projektet.

Det skriver Politiken.

Byggeriet forventes at koste 950 millioner kroner, og store dele af museet skal bygges ned i jorden, hvor man kan gå flere etager ned.

Ifølge transport- og bygningsminister Ole Birk Olesen (LA) kan klager forsinke og fordyre projektet. I et svar til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg skriver han:

»Forsinkelser i et projekt som etableringen af Statens Naturhistoriske Museum kan i værste fald løbe op i merudgifter på 400.000-500.000 kroner om dagen.«

Samtidig kan projektet forsinkes med "helt op til et år", fordi klager kan få opsættende virkning, så arbejdet skal stoppes.

Lovens udformning mødes med kritik. Københavns Kommune kalder anlægsloven for "uhørt". I et høringssvar og overfor Politiken ryster kommunen på hovedet af loven.

»Det er en beskyttelse af både naboer og generelt, at der er en uvildig myndighed, der kontrollerer store byggerier.«

»Man er ikke meget uvildig, når man kontrollerer sig selv,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabel (EL) til avisen.

Peter Pagh, der er professor i miljøret og planlovgivning ved Københavns Universitet, kalder det "enevældigt", at regeringen vil fjerne klagemuligheden.

Han mener ikke, at byggeriet adskiller sig fra andre større byggerier, hvor borgere har mulighed for at klage.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.