Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen strides om pensionistrabatter

Margrethe Vestager presser på for et opgør med den gratis vaccine til alle pensionister, men SF og Socialdemokratiet stritter imod.

Regeringen strides om, hvorvidt alle pensionister, rig som fattig, fortsat skal vaccineres mod influenza på det offentliges regning samt modtage andre universelle velfærdsydelser, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Dem, der har et behov, skal have deres behov tilgodeset, i stedet for at alle har ret til det samme, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der for nylig bebudede et opgør med pensionisternes rabatter på busbilletter og i svømmehallen, til avisen.

Margrethe Vestager støttes af finansminister Bjarne Corydon (S), mens sundhedsminister Astrid Krag (SF) er imod.

- Der er ikke planer om at ændre på reglerne for influenzavaccine til de ældre. Den nuværende ordning fungerer tilfredsstillende, skriver Astrid Krag i en e-mail til Morgenavisen Jyllands-Posten.

I det socialdemokratiske bagland bliver Vestagers opgør mødt med frustration.

- Vi skal ikke skabe en nidkær stemning af, at fordi man modtager noget fra staten, så beriger man sig. Alle skal føle, at de har et velfærdssamfund, også dem med mange penge. Ellers ryger solidariteten, og vi får et samfund, hvor flere vil melde sig ud og vælge private løsninger, siger Thomas Kastrup Larsen (S), rådmand og borgmesterkandidat i Aalborg, til avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.