Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Regeringen skønmaler ikke dansk økonomi«

Det kommer ikke bag på professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen, at regeringens 40.000 nye job for en stor dels vedkommende er deltidsjob, men han mener, tallet har været tolket for hårdt.

Blå blok raser og kalder på økonomiske reformer, efter det er kommet frem, at de 40.000 nye job i den private sektor under den nuværende regering ikke er fuldtidsjob.

Men Torben M. Andersen, der er professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, fastholder, at der er fremgang at spore i dansk økonomi, selv om de borgerlige partier mener, regeringen laver et skønmaleri.

»Det er velkendt, at vi har været hårdt ramt af finanskrisen, og at vi nu ser spæde tegn på fremgang i dansk økonomi. Regeringens prognoser er ikke væsentligt forskellige fra andre prognoser, og der mener jeg ikke, der er tale om et skønmaleri. Men det er klart, at det her tal har været brugt i den politiske debat, og det har måske også været tolket noget hårdere, end det kunne tåle,« siger han.

Venstre, de Konservative og Liberal Alliance revser regeringen for at tale om, at den har skabt 40.000 nye job i det private, efter Jyllands-Posten har set nærmere på tallene og fundet ud af, at de for en stor dels vedkommende er deltids- og studiejob. Og at den samlede arbejdstid i den private sektor er faldet 0,25 procent fra 2011 til 2014.

Finansordførerne fra alle tre partier gik automatisk ud fra, at regeringen mente fuldtidsstillinger. Men det kommer ikke bag på Torben M. Andersen, at der også er tale om en stor del deltidsstillinger.

»Det kommer ikke sådan vildt bag på mig, for vi ved, at den samlede vækst, stigningen i BNP, ikke har været særlig stor,« siger han.

Torben M. Andersen slår fast, at mængden af arbejdstimer er afgørende for den egentlige vækst, men der kan være god grund til også at snakke om antal personer i arbejde.

»Når økonomien vender, er der en mulighed for, at det først viser sig ved, at flere får job, og at arbejdstiden siden følger med. Hvis økonomien er i en krise, men vi regner med, at den retter sig op, vil vi sige, at det er bedre, at flere har et arbejde uden helt så mange timer. Hvis flere er inde, er det nemmere at øge beskæftigelsen, når økonomien forbedres,« siger han.

Efter de borgerlige partier er blevet klogere på, hvad der ligger bag tallet 40.000, understreger de behovet for økonomiske reformer, der for alvor kan sætte skub i antallet af arbejdstimer i det private. Men den tidligere overvismand henviser til en vurdering fra Det Økonomiske Råd.

»Det Økonomisk Råd vurderer, at beskæftigelsen ligger noget under det strukturelle niveau. Det betyder, at der er plads til en betydelig beskæftigelsesstigning, før strukturerne bliver en bremse. Det hænger blandt andet sammen med den lange række af reformer, der er på vej igennem systemet, som øger arbejdsudbuddet,« siger han og fremhæver eksempelvis den højere pensionsalder.

»Man kan sagtens diskutere strukturerne og behovet for reformer, men jeg mener ikke, man kan slutte et behov lige præcist ud af de her tal,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.