Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen sender danske specialstyrker til syrisk grænseområde: »Det bliver farligere«

Regeringen bekræfter, at danske specialstyrker nu sættes ind i det farlige grænseområde mellem Irak og Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat.

Regeringen vil sende landstyrker i kamp mod IS. Arkivfoto.
Regeringen vil sende landstyrker i kamp mod IS. Arkivfoto.

Danske specialstyrker sættes ind mod Islamisk Stat ind på landjorden langs grænsen mellem Syrien og Irak. Dermed går Danmarks bidrag til kampen mod terrororganisationen ind i en ny fase.

»Vi har tidligere fået et mandat til, at de danske specialoperationsstyrker kan følge med de irakiske styrker. Nu bevæger vi os længere væk fra basen, og det betyder, at risikoen bliver større. Det bliver farligere,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Forsvarsminister forklarer, at specialstyrkernes nye opgaver kan »involvere brug af egne våben«.

Regeringen orienterede fredag Folketingets udenrigspolitiske nævn om indsættelsen af specialstyrker, men beslutningen er ikke til diskussion. Mandater er der allerede i form af beslutningsforslaget bag den danske indsats mod Islamisk Stat i Irak og Syrien, der blev vedtaget i foråret 2016, og som kan læses her.

Beslutningsforslaget lægger bl.a. op til en specialstyrkeoperation med ca. 60 mand, som træner og rådgiver irakiske og kurdiske styrker. Derudover skal de danske specialstyrker kunne gå ind i kampen mod Islamisk Stat »gennem selvstændig opgaveløsning i mere traditionelle specialstyrkeopgaver«.

Udenrigsminister Andersen Samuelsen (LA) forklarer, at beslutningen kommer på baggrund af en anmodning fra den internationale koalition, som ledet af USA bekæmper Islamisk Stat.

Selv om Islamisk Stat møder hård modstand kaster organisationen fortsat en blodig skygge over grænseområdet mellem Syrien og Irak. Det blev senest understreget af, at Islamisk Stat i den syriske by Palmyra - ifølge syrisk stats-tv - har halshugget en række personer og ødelagt et romersk amfiteater, der har stået i ørkenbyen siden antikken.

Og hvor de danske soldater hidtil har bekæmpet den fjende højt over jorden i F-16-fly eller i form af træning langt fra fronten, kan de snart stå ansigt-til-ansigt i ildkamp med Islamisk Stat.

»Vi besvarer ikke konkrete spørgsmål, om hvor det foregår. Hvor mange det er. Og hvordan vi arbejder. Det skylder vi vores specialstyrker ikke at udbasunere i pressen,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Martin Lidegaard, Radikale Venstres udenrigsordfører og Danmarks tidligere udenrigsminister, er uenig med regeringen beslutningen. Partiet har ellers støttet regeringens hidtidige linje i kampen mod Islamisk Stat.

»Vi siger nej nu, fordi der ikke foreligger nogen plan for, hvad de danske styrker skal. Og hvad man gør med områderne bagefter,« siger Martin Lidegaard og tilføjer:

»Det vi begiver os ud i nu fuldstændig ukendt farvand. Og jeg stiller mig stærkt undrende over for, at man med så kort et aftræk og med så mange ubesvarede spørgsmål vil sende Danmark direkte ind i kamp.«

Johannes Riber Nordby, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, undrer sig over, at mødet i Udenrigspolitisk Nævn har fået så stor mediebevågenhed. Han pointerer, at der ikke er tale om et nyt beslutningsforslag, men blot en justering af de danske styrkers ageren inden for det nuværende beslutningsforslag.

»Jeg kan ikke se den store overraskelse i, at det her kommer. Det er bare en erkendelse af, at man nu må gå længere væk og derved har en forhøjet risici, hvor man i en selvforsvars-kontekst kan komme til at bruge våben. De danske soldater er fortsat indsat som støtte til de irakiske styrker,« siger han.

Militæranalytikeren understreger samtidig, at han ikke forventer, de danske styrker for alvor skal operere i Syrien. De vil følge de irakiske styrker i Irak, mener han.

Allerede inden mødet i Udenrigspolitisk Nævn stod det klart, at specialstyrkernes operationer i Mellemøsten var på dagsordenen, da Politiken på baggrund af anonyme kilder kunne berette, hvad regeringen ville drøfte. På baggrund af det, kom lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, med sin vurdering af ændringerne:

»Jeg ser det bare som en logisk justering af det bidrag, vi har dernede, som der ikke er mange revolutioner i. Og så ser jeg det primært som et dansk forsøg på at kompensere for, at man har trukket sine primære kampenheder hjem, som var F-16 fly. Og i og med, at man stadig gerne vil have en høj profil i koalitionen, så har man altså fundet det opportunt at give specialstyrkerne en bredere vifte af muligheder for at operere,« siger han.

Lektoren påpeger, at situationen i Irak og Syrien hele tiden ændrer sig, og at det her sandsynligvis er en justering, som giver god mening rent militært.

»Tingene flytter sig jo, fordi IS får tæsk på slagmarken. De kommer til at trække sig tilbage ind i Syrien, og så giver det god mening, at man giver danske soldater mulighed for at følge med. Grænsen er jo ikke regulær, for ingen af landene har styr på den. Det har aldrig givet militær mening, at der var den grænse,« siger han.

De sidste 15 år har danske specialstyrker gang på gang været udsendt til verdens brændpunkter: I 2002 blev soldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset til Afghanistan, hvor amerikanske styrker på det tidspunkt jagtede al-Qaeda i Tora Bora-bjergene på grænsen til Pakistan. Fra 2008 og frem var soldater fra Frømandskorpset tilstede i Adenbugten, der plages af pirater. Og sidste år blev specialstyrker sendt til Mali som en del af FN’s fredsbevarende styrke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.