Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen pålægges at ændre finansministeriets regnemaskine

Oppositionen vil have de økonomiske regnemodeller til serviceeftersyn i Finansministeriet.

Finansministeriets regnemaskine skal sendes til eftersyn, så den for fremtiden sender mere retvisende prognoser ud til politikerne og befolkningen.

Det kræver et flertal uden om regeringen i en beretning. Den opnåede torsdag flertal i Folketingets Finansudvalg.

Når politikerne diskuterer, om pensionsalderen skal sættes op, dagpengeperioden sættes ned eller SU'en beskæres, så bliver forslagene sendt en tur gennem Finansministeriets regnemaskiner.

Det seneste halve år er debatten om regnemodellerne taget til i styrke. Finansministeriet har sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet allerede sat gang i en større revision af den økonomiske regnemodel Adam.

Men der sker ikke nok, mener oppositionen. Den anklager regeringen for at nøle i sagen.

- Det er et demokratisk og politisk problem, siger finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Flertallet vil have finansminister Kristian Jensen (V) til at opdatere de økonomiske regnemodeller. De skal indregne dynamiske effekter (afledte effekter ved økonomiske indgreb, red.) mere ligeligt end i dag.

Forslaget er stillet af SF. Det har fået støttet fra rød blok samt Dansk Folkeparti.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.