Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen og regionerne har økonomiaftale på plads

Regeringen og Danske Regioner er nået til enighed om en økonomiaftale for 2019, oplyser Finansministeriet.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har indgået aftale med regeringen om regionernes økonomi for 2019. Her ankommer Lose (i midten) til mandagens forhandlinger i Finansministeriet. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har indgået aftale med regeringen om regionernes økonomi for 2019. Her ankommer Lose (i midten) til mandagens forhandlinger i Finansministeriet. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

København. Regeringen og Danske Regioner er natten til tirsdag blevet enige om en aftale for regionernes økonomi for næste år.

Indholdet af aftalen vil blive præsenteret tirsdag morgen klokken syv.

Fra regeringen deltager blandt andre finansminister Kristian Jensen (V), mens regionerne vil være repræsenteret af deres formand, Stephanie Lose (V).

Det meddeler Finansministeriet.

Parterne har siden begyndelsen af maj forhandlet om en aftale for regionernes økonomiske ramme for næste år.

Et af udgangspunkterne for regeringen i forhandlingerne har været, at regionerne tager et mere aktivt ansvar for udfordringerne på psykiatriområdet.

Der er umiddelbart efter forhandlingernes afslutning natten til tirsdag ikke oplyst detaljer om aftalens indhold. Men finansministeren har tidligere i forløbet fokuseret meget på psykiatrien.

- Vi har været rigtig gode i en årrække til at arbejde med somatikken (fysiske sygdomme, red.), og der er gode resultater både i forhold til ventelister og overlevelse på kræft.

- Der er en udfordring omkring psykiatri, der primært har været løftet af finanslove og satspuljeaftaler, mens det ikke er særligt prioriteret i den store økonomi, sagde Kristian Jensen på vej ind til forhandlingerne i fredags.

Hans modpart, Stephanie Lose, har i forhandlingerne lagt vægt på, at regionerne får tilført flere penge til sundhedsvæsnet.

- Det handler om, at de tanker om omstilling af sundhedsvæsenet er noget, vi kan se os selv i. Og så handler det selvfølgelig om tryghed om vores rolle i den regionale udvikling, sagde hun inden fredagens forhandlinger.

Ingen af forhandlerne har villet afsløre, hvor stort et beløb der adskilte dem.

Før forrige forhandlingsmøde sagde Lose dog, at aftalen skulle udmunde i et løft af sundhedsvæsenet, der var større end sidste år. Her blev driften løftet med 500 millioner kroner i forhold til året før.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.