Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen og DF lander aftale, der skal få os til at arbejde længere

Med økonomisk lokkemad vil regeringen og Dansk Folkeparti forsøge at få danskerne til at arbejde mere. Samtidig skal det blive mere attraktivt at spare op til sin egen pension. Finansministeren erkender, at man ikke kender effekterne af den nye aftale.

Efter et tumultarisk forløb præsenterer finansminister Kristian Jensen (V) den pensionsaftale, som VLAK-regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti.
Efter et tumultarisk forløb præsenterer finansminister Kristian Jensen (V) den pensionsaftale, som VLAK-regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti.

Pisken er gemt væk, og en økonomisk gulerod er i stedet blevet trukket op af jorden.

Nogenlunde sådan kan pensionsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti sammenfattes. En aftale, som blev præsenteret tirsdag eftermiddag i Finansministeriet.

Med aftalen vil regeringen og Dansk Folkeparti belønne dem, der bliver nogle ekstra år på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage, så snart det er muligt.

Derfor bliver det fremover mere fleksibelt end i dag at få udbetalt sin folkepension på et senere tidspunkt, hvis man vælger at arbejde efter den fastsatte folkepensionsalder. Det betyder, at den enkelte selv kan vælge, om den udskudte pension skal udbetales som et engangsbeløb eller over en længere periode.

Samtidig bliver det muligt at få udbetalt sine efterlønsbidrag skattefrit, hvis man til gengæld giver afkald på muligheden for at gå på efterløn,.

Væk er til gengæld regeringens oprindelige planer om, at alle danskere skal blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet, som var en af de bærende piller i den såkaldte 2025-plan fra august sidste år. Ligesom tvungen pensionsopsparing først skal forhandles til efteråret.

»Vi har lavet en god aftale om at få flere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. En aftale, der i højere grad sikrer, at det kan betale sig at spare op til sin egen pension. Samtidig har vi gjort det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet,« siger finansminister Kristian Jensen (V):

»Danmark bliver stærkere og tryggere, når borgerne bedre kan tage vare på sig selv.«

Effekten er ukendt

Finansminister Kristian Jensen erkender dog, at det ikke har været muligt at lave en samlet beregning på, hvor mange der vil vælge at blive længere på arbejdsmarkedet som følge af tiltagene i aftalen.

Han forklarer, at Finansministeriet af erfaring ved, at muligheden for at få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit vil give ca. 700 ekstra personer i arbejdsstyrken i 2025. Hans håb er, at det vil give langt mere, og han tilføjer, at hvis 1,5 pct. flere folkepensionister vælger at blive på arbejdsmarkedet, så øges den samlede beskæftigelse med 3.000-4.000 personer.

Kristian Jensen, en del af argumentet for at hæve pensionsalderen har været, at danskerne lever længere, og at det belaster udgifterne vil velfærd. Løser aftalen grundlæggende det problem?

»Den aftale, som vi har indgået, er et bidrag til at løse problemet. Afhængig af hvor meget danskerne tager de nye muligheder til sig, vil det kunne løse problemet.«

Tidligere talte I om nødvendighed, og I taler i dag om frivillighed. Hvorfor det sporskifte?

»Vores politik er at få flere danskere til at yde en indsats. Et lands velstand består groft sagt, hvor klogt man arbejder, og hvor meget man arbejder. I 2022 begynder vores arbejdsstyrke relativt at falde, og det betyder, at hvis vi skal blive ved med at være et rigt samfund, skal vi bede nogen om at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi har konstateret, at et flertal i Folketinget ikke vil lovgive sig til en højere pensionsalder, og så må vi tilskynde os til det. Og det har vi en stribe forslag til.«

Er det en sidegevinst, at Socialdemokratiet ikke er med i aftalen?

»Det er en nødvendighed, når de ikke har været med til at finansiere elementer i aftalen – herunder ændring af integrationsydelsen.«

DF: »Vi har fået lavet en rigtig god aftale«

Hos Dansk Folkeparti var der rendyrket glæde at spore, efter at det var lykkedes partiet - i samarbejde med Socialdemokratiet - at sætte en stopper for de oprindelige planer om en hævet pensionsalder.

»Man skal huske, at udgangspunktet var, at man ville hæve pensionsalderen, og det sagde vi nej til. Vi sagde, at man hellere skulle motivere folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og der må jeg sige, at vi har fået lavet en rigtig god aftale,« siger finansordfører René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Partierne har haft en grundlæggende opgave med at løse det såkaldte samspilsproblem, der betyder, at pensionsopsparing for en gruppe danskere kan blive en underskudsforretning. Det sker, fordi udbetalingerne vil blive modregnet i offentlige pensionsydelser.

Med den ny aftale kan danskerne fra fem år før, de når pensionsalderen, indbetale op til 50.000 kr. årligt efter skat på en aldersopsparing, når ændringerne er fuldt ud implementeret i 2023.

Da udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke bliver modregnet i de offentlige pensionsydelser, er tanken, at man undgår samspilsproblemerne frem mod slutningen af arbejdslivet.

Desuden afsættes en pulje på 2,4 milliarder kr. til at lette skatten på pensionsudbetalinger for at øge afkastet af pensionsopsparing.

Tumultarisk forløb

Aftalen afslutter et tumultarisk forløb, hvor regeringen har været tvunget til at sænke ambitionerne.

Hvis det stod til regeringen, skal pensionsalderen udskydes. VLAK-regeringen har hidtil ikke lagt sig fast på hvor meget, det burde ske med, men den tidligere V-regering foreslog med sin 2025-plan i efteråret 2016 at hæve pensionsalderen med seks måneder.

Det har nemlig vist sig, at danskerne lever længere end forventet i tilbagetrækningsaftalerne fra 2006 og 2011. På den ene side giver den længere levetid stigende udgifter til velfærd og folkepension. På anden side giver det mulighed for at øge arbejdsudbuddet.

Men befolkningen er ifølge meningsmålinger ikke meget for at blive tvunget til at arbejde længere. Den krisebevidsthed, som bredte sig, da Lars Løkke i 2009 blev statsminister for første gang, synes i dag at være erstattet af optimisme over, at Danmarks økonomi på mange måder faktisk går godt.

Og frem for alt har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet blankt afvist at hæve pensionsalderen.

Venstre og boldspillerne

Regeringen har ellers arbejdet på at bløde modstanden op. F.eks. forsøgte finansminister Kristian Jensen (V) for godt en måned siden at ramme en pæl gennem forestillingen om, at de fleste danskere fortjener et otium, når de fylder 65 år.

Det gjorde Kristian Jensen med et notat fra Finansministeriet, som viste, at beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere over 65 år er næsten fordoblet fra 64.000 i 2000 til 124.000 i 2015. Og at 85.000 af dem – svarende til ca. 70 pct. – var faglærte eller ufaglærte.

Men dén købte hverken DFs formand, Kristians Thulesen Dahl, eller S-formand, Mette Frederiksen, som sammen skulle deltage i 3Fs debatarrangement »Jagten på en fair pensionsalder« i Cirkusbygningen i København mandag den 22. maj.

Aftenen inden - og med udsigt til at løbe panden mod DF-S-muren – droppede Lars Løkke planen om at hæve pensionsalder med tvang. I stedet præsenterede regeringen 30. maj sammen med 2025-planen et pensionsudspil, der skal motivere ældre danskere til udskyde tilbagetrækningen.

Gulerødderne i regeringens udspil med 13 punkter er bl.a., at de danskere, som har indbetalt til efterløn, skal gives mulighed for at få udbetalt deres bidrag skattefrit. Derudover skal man få en økonomisk gevinst ved at blive længere på arbejdsmarkedet. I dag får man et tillæg til sin folkepension, hvis man vælger at udskyde den. I dag udbetales tillægget over resten af livet, men med regeringens plan kan man vælge at få udbetalt den højere pension over ti år.

Regeringen lagde heller ikke skjul på, at den forsøgte at drive en kile ind i DF-S-alliancen ved kun at invitere DF med til forhandlingerne om tilbagetrækningsudspillet. Eller som Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, formulerede det:

»Vores udgangspunkt er, at vi forhandler med de partier, som gerne vil spille bold, og som ikke bare tyrer den væk igen.«

»Det virker faktisk en lille smule pigefornærmet,« svarede Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

»Vi har lavet en god aftale om at få flere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. En aftale, der i højere grad sikrer, at det kan betale sig at spare op til sin egen pension. Samtidig har vi gjort det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet,« siger Kristian Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.