Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen løfter sløret for kontanthjælpsreform

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger, det er urealistisk at spare tre milliarder kroner. Dermed øger hun afstanden til Venstre.

Målet med kontanthjælpsreformen er ikke at spare penge. Målet er at forhindre kommende generationer i at blive fanget på samfundets laveste ydelse.

Det siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten søndag, hvor hun løfter sløret for regeringens kommende reform.

- Alt, der forbedrer økonomien, er et gode. Men det er ikke det, der driver os i denne reform. Det, der driver os, er nødvendige, socialpolitiske forbedringer, siger Mette Frederiksen til avisen.

Mette Frederiksen vil ikke sætte tal på reformens bundlinje endnu, men Jyllands-Posten erfarer fra regeringskilder, at det kan ende med mindre end en milliard kroner til statskassen årligt i 2020.

Venstre, som skal være med til at lave reformen, vil spare tre milliarder kroner. Dermed øger beskæftigelsesministeren afstanden til oppositionspartiet.

- Jeg har ikke set noget troværdigt bud på, hvordan man skulle nå hen til tre milliarder kroner, siger Mette Frederiksen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Finansordfører Peter Christensen (V) kalder det »useriøst«, hvis der ikke spares nok til, at regeringens egen 2020-plan hænger sammen.

- Mette Frederiksen kan lægge hovedet på skrå, alt det hun vil, men det er en spareøvelse, og det er det også for regeringen. Det er en falsk modsætning, når hun siger, at hun vil spare, fordi hun er god ved folk, men så snart vi vil spare, så er det, fordi vi er onde mennesker, siger Peter Christensen til avisen.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.