Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen lægger op til en ny start på gymnasiet

Gymnasieelever skal ikke længere vælge studieretning allerede i folkeskolen, og de skal begynde tidligere på deres studieretning, lyder en del af regeringens udspil til en ny gymnasiereform. Udspillet får blandet modtagelse fra gymnasiesektoren og forligspartierne.

Naturvidenskabelig, sproglig eller samfundsvidenskabelig? I dag beslutter eleverne sig allerede i folkeskolen for, hvilken studieretning de vil have i gymnasiet. Regeringen lægger nu op til, at de først skal bestemme sig efter de tre første måneder i gymnasiet.
Naturvidenskabelig, sproglig eller samfundsvidenskabelig? I dag beslutter eleverne sig allerede i folkeskolen for, hvilken studieretning de vil have i gymnasiet. Regeringen lægger nu op til, at de først skal bestemme sig efter de tre første måneder i gymnasiet.

I dag præsenterer regeringen sit længe ventede udspil til en ny gymnasiereform. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) lægger op til en reel reform med et kortere og mere intensivt grundforløb, indførelse af adgangskrav, færre studieretninger og mere matematik.

På dagen, hvor udspillet præsenteres, løfter regeringen sløret for en ny og central del af reformen: Eleverne kommer til at opleve en helt ny start på gymnasiet. Den nye start på gymnasiet vil ifølge ministeren i højere grad udfordre elevernes valg af uddannelse og af studieretning, så de ikke bare vælger det samme som vennerne, eller det forældrene ønsker.

Det nuværende halve års introforløb – det såkaldte grundforløb – skal afkortes fra seks til tre måneder, så eleverne kan begynde på deres studieretning lige efter efterårsferien i 1.g. Samtidig foreslår regeringen, at eleverne ikke længere skal vælge studieretning allerede i folkeskolen.

I dag vælger eleverne en specifik studieretning, der f.eks. kan være naturvidenskabelig, sproglig eller samfundsfaglig, når de søger om optagelse på gymnasiet. Men fremover skal de først vælge studieretning, når de har gennemført det tre måneders grundforløb, fortæller Ellen Trane Nørby i et interview med Berlingske.

»Mange elever siger, at de ikke er blevet ordentligt vejledt i folkeskolen, og at de mangler fornemmelse for, hvad fagene i gymnasiet indeholder. De får ofte smag for nye fag i gymnasiet og finder ud af, at de brænder for et fag, som de har haft dårlige erfaringer med i folkeskolen. Vi ønsker et kort og intensivt grundforløb med mere kvalificeret vejledning af eleverne, hvor de får mulighed for at snuse til indholdet i de forskellige studieretninger,« siger ministeren.

Elevernes valg skal udfordres

Grundforløbet var en af nyskabelserne ved den seneste gymnasiereform fra 2005, og det indebærer, at alle gymnasieelever i det første halve år af 1.g har de samme fag, inden de begynder på deres studieretning. Efter grundforløbet har eleverne mulighed for at vælge om, men langt de fleste bliver på den studieretning, de har valgt fra folkeskolen.

Grundforløbet har lige fra begyndelsen været stærkt omdiskuteret og er blevet beskyldt for at være spild af tid. Flere undersøgelser har således vist, at forløbet ikke i tilstrækkelig grad formår at afklare elevernes valg af studieretning.

»Det er vores håb, at langt flere elever bliver afklarede på grund af bedre vejledning, men at de samtidig får mere frihed til at skifte over på en erhvervsuddannelse eller en anden gymnasieuddannelse, uden de oplever, at de er bagud fra starten. Det er vigtigt, at eleverne bliver mindre bundet af, at de allerede i folkeskolen, inden de har haft deres daglige gang i gymnasiet, skal træffe et studieretningsvalg,« mener Ellen Trane Nørby.

Det kortere grundforløb skal også give gymnasieeleverne mere tid til at fordybe sig i deres studieretninger.

»Tiden til fordybelse er en forudsætning for, at vi får fagligt stærkere elever i gymnasierne, der senere i deres gymnasietid kan arbejde innovativt og tværfagligt,« siger Ellen Trane Nørby.

Rektorer og elever splittede

I gymnasieverdenen er der delte meninger om regeringens planer. Formand for rektorerne i Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen erklærer sig positiv over for ideen om at halvere grundforløbet.

»Det er meget fornuftigt, for det betyder, at eleverne hurtigere kan komme i gang med det, de gerne vil – nemlig studieretningen. Jeg kan også se gode takter i, at eleverne først vælger studieretning i gymnasiet, for så foretager de valget på et mere oplyst grundlag,« siger hun.

Men spørger man Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er formand Veronika Ahrensbøll Schultz noget mere skeptisk. Hun tror sagtens, at eleverne allerede i folkeskolen kan spore sig ind på en studieretning og ser ingen grund til, at valget udskydes til gymnasiet.

»Det er bestemt positivt, at valget af studieretning udfordres, men jeg synes, det virker meget voldsomt at lade eleverne komme i gymnasiet uden nogen studieretning til at begynde med. De fleste har jo en fornemmelse af, om de er naturvidenskabelige eller sproglige, og det er afgørende for motivationen, at man med det samme får kendskab til de fag, man interesserer sig for,« siger Veronika Ahrensbøll Schultz.

Alle skal skifte klasse

Når eleverne først skal vælge studieretning efter tre måneder, betyder det også, at de ikke længere kommer til at opleve at gå i samme klasse i alle gymnasieårene. I dag placeres eleverne fra første dag i en klasse, der som oftest er dannet på baggrund af elevernes ønske af studieretning fra folkeskolen. Det betyder, at langt de fleste elever efter grundforløbet holder fast ved deres oprindelige studieretningsønske, fordi de ikke ønsker at skifte klasse.

Regeringens reformforslag medfører, at alle elever skal skifte klasse efter det tre måneder lange grundforløb.

»Det betyder, at eleverne ikke kommer ud i en klasse, men at de i højere grad kommer til at være i gang med årgangsbaserede aktiviteter i grundforløbet. Vi har det håb, at det skaber et bedre fællesskab på hele årgangen, men også at eleverne i mindre grad er bundet af, hvem de går i klasse med på grundforløbet, når de skal vælge studieretning,« mener Ellen Trane Nørby.

Netop den del af forslaget er både rektorerne og eleverne bekymrede for. De understreger, at det er vigtigt for elevernes trivsel, at de får mulighed for at danne relationer til deres klassekammerater og lærere fra begyndelsen. Samme opfattelse har Gymnasieskolernes Lærerforening.

»Derfor ønsker vi også at fastholde, at eleverne vælger studieretning allerede i grundskolen, for klassen betyder rigtigt meget for, hvor godt de falder til i gymnasiet,« siger formand Annette Nordstrøm Hansen, der ønsker, at grundforløbet helt afskaffes og ikke bare forkortes.

»Det gør, at man kan komme i gang med den faglige fordybelse fra starten, og det giver den bedste kontinuitet i undervisningen. Grundforløbet er til for, at eleverne kan skifte studieretning, men det har de jo i forvejen mulighed for at gøre ret hurtigt. Mange venter ikke engang helt til efterårsferien.«

Grundforløbet er »spild af tid«

En afskaffelse af grundforløbet er også på de Konservatives ønskeliste til de forestående forhandlinger om reformen, fortæller undervisningsordfører Mai Mercado, der kalder forløbet »spild af tid«.

»En afkortning er helt klart godt, men vi synes, det skal helt væk. Desuden ser jeg også gerne, at eleverne fortsat vælger studieretning i folkeskolen. Det gør, at de allerede dér reflekterer over, hvad de skal bruge gymnasiet til, og det gør dem mere studieparate,« siger hun.

Selv om Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Marie Krarup, mener, at regeringens udspil er et »klart bedre« alternativ til det nuværende gymnasium, foreslår hun at gå endnu videre.

»Vi vil have, at eleverne i folkeskolen vælger sig ind på én af to retninger – om de vil være humanistiske eller naturvidenskabelige – og så er hele 1.g sporet ind på den retning, de vælger. Først i 2.g vælger de så en specifik studieretning. Det giver bedre mulighed for at skabe faglig fordybelse i grundfagene,« siger hun.

Socialdemokraterne er til gengæld glade for, at regeringen lægger op til at bevare grundforløbet.

»For os er det vigtigt, at grundforløbet giver eleverne en bred start på gymnasiet og fungerer som en introduktion til det treårige forløb. Vi vil gerne diskutere det rette tidspunkt for valg af studieretning med ministeren, og vi diskuterer også gerne, hvor lang tid det skal vare,« siger undervisningsordfører Annette Lind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.