Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen lægger op til en helt ny start i gymnasiet

Regeringsudspil til gymnasiereform forkorter ifølge Berlingske grundforløb og udskyder valg af studieretning.

København: Kommende gymnasieelever vil få en helt ny start i gymnasiet med et kortere og mere intensivt grundforløb, indførelse af adgangskrav, færre studieretninger og mere matematik, skriver Berlingske.

Regeringen præsenterer sit udspil til en gymnasiereform onsdag, og ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil den udfordre elevernes valg af uddannelse og af studieretning.

Det nuværende halve års introforløb - det såkaldte grundforløb - skal afkortes fra seks til tre måneder, så eleverne kan begynde med at fordybe sig i deres studieretning lige efter efterårsferien i 1.g.

Samtidig foreslår regeringen ifølge avisen, at eleverne ikke længere skal vælge studieretning allerede i folkeskolen.

I dag vælger eleverne en specifik studieretning, der kan være naturvidenskabelig, sproglig eller samfundsfaglig, når de søger om optagelse på gymnasiet.

Fremover skal de først vælge studieretning, når de har gennemført det tre måneders grundforløb, fortæller Ellen Trane Nørby til Berlingske.

- Mange elever siger, at de ikke er blevet ordentligt vejledt i folkeskolen, og at de mangler fornemmelse for, hvad fagene i gymnasiet indeholder.

- Vi ønsker et kort og intensivt grundforløb med mere kvalificeret vejledning af eleverne, hvor de får mulighed for at snuse til indholdet i de forskellige studieretninger, siger ministeren til Berlingske.

Grundforløbet har lige siden den seneste gymnasiereform i 2005 været stærkt omdiskuteret og er blevet beskyldt for at være spild af tid.

Undersøgelser har vist, at forløbet ikke i tilstrækkelig grad formår at afklare elevernes valg af studieretning.

- Det er vores håb, at langt flere elever bliver afklarede på grund af bedre vejledning, men at de samtidig får mere frihed til at skifte over på en erhvervsuddannelse eller en anden gymnasieuddannelse, uden de oplever, at de er bagud fra starten.

- Det er vigtigt, at eleverne bliver mindre bundet af, at de allerede i folkeskolen skal træffe et studieretningsvalg, mener Ellen Trane Nørby.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.