Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen kritiseres for manglende elbil-udspil

Regeringen har trods et løfte fra 2011 endnu ikke fremlagt en plan for, hvordan elbiler fra næste år skal have afgiftslettelser. Det truer grundlaget for elbilmarkedet, lyder kritikken.

Antallet af elbiler på de danske veje skal stige.

Sådan lyder regeringens målsætning, men det er småt med at følge intentionerne til dørs, lyder kritikken fra elbil-branchen. Det skriver Information.

»Det er nu, mine medlemmer skal skrive sig op til, hvor mange elbiler de vil bestille næste år. Sandsynligheden for, at 2016 bliver et dødt elbil-år, og Danmark bliver verdens mest elbilfjendtlige land, er overhængende,« siger Lars Aagaard, der er adm. direktør i Dansk Energi, som Dansk Elbil Alliance hører under, til Information.

I dag kører der 3.745 elbiler rundt på danske nummerplader. Til sammenligning kører der i Norge over 50.000 elbiler rundt på grund af en lang række fordele for elbilkunder i vores naboland.

I regeringsgrundlaget fra 2011 blev der lovet en reform af afgifterne for elbiler, som endeligt skulle cementere fordelagtige regler for elbiler. Men indtil videre er der ikke taget en endelig beslutning, og så sent som i efteråret kunne den danske regering ikke blive enige med Enhedslisten og SF om en forlængelse af afgiftsfritagelsen, som de to sidstnævnte partier er fortalere for.

Lars Aagaard mener ifølge Information, at det »grænser til det politisk uanstændige, at regeringen holder sektoren hen i uvished«. Han henviser til, at elbilmarkedet allerede har investeret flere milliarder i elbilerne, som nu risikerer at blive tabt på gulvet.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) forklarer til Information, at regeringen fortsat arbejder på at præsentere et udspil inden det kommende valg, mens skatteminister Benny Engelbrecht (S) oplyser, at man er »meget opmærksom« på den snarlige deadline.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.