Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen indfører "to-voksenordning"

SF får delvist indfriet et valgløfte med en ny to-voksenordning i folkeskolens små klasser.

I de små klasser skal det være muligt at konvertere aktivitetstimer til to lærere, siger SF.
I de små klasser skal det være muligt at konvertere aktivitetstimer til to lærere, siger SF.

Med sin stort anlagte folkeskolereform vil regeringen gøre det muligt for folkeskolerne at have to lærere tilstede i dansk og matematik i de små klasser.

- Vi har observeret, at der generelt er en tendens til, at problemerne i folkeskolens små klasser ofte handler om adfærdsproblemer. Men jo mere voksentid der er, jo mere tid er der til at holde ro på og til at splitte en klasse på 28 elever op, hvilket vi har gode erfaringer med, siger SFs undervisningsordfører, Pernille Vigsø Bagge.

Før valget havde SF løfter om en to-lærerordning i dansk og matematik i 1. til 3. klasse, som det efter valget viste sig for dyrt at realisere. Men nu indføres en ordning, som går et skridt i retningen af SFs oprindelige forslag.

Fremover vil regeringen gøre det muligt, at man lokalt kan dispensere fra de nye minimumstimeregler ved, at man har en aktivitetstime mindre, men til gengæld har to lærere på i typisk dansk eller matematik.

- Vi synes, det skal være en mulighed med to voksne i undervisningen, fordi vi kan se, at det batter, og fordi det sikrer, at alle er med fra start uden at hægte nogen af. Det vil få alle med til at læse, skrive og regne fra start, siger Pernille Vigsø Bagge.

Regeringens folkeskolereform præsenteres i dag klokken 13.00.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.