Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen indbyder til drøftelse af politikerlønninger

Efter Vederlagskommissionen har anbefalet nye politikerlønninger, indkalder regeringen nu til forhandling.

København: Egentlig havde Venstre ligesom en håndfuld andre partier forpligtet sig til at stemme for de anbefalinger, som den såkaldte Vederlagskommission måtte frembringe.

Men efter kommissionen mandag har fremlagt sin rapport, indbyder Venstre-regeringen nu de øvrige partier til forhandlinger om anbefalingerne til politikerlønninger.

- Anbefalingerne lægger op til væsentlige ændringer i aflønningen af politikere, og i kølvandet på den store debat, der har været om emnet, vil vi nu drøfte disse anbefalinger med partierne, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en pressemeddelelse.

Da Vederlagskommissionen i april 2014 blev nedsat for at undersøge folketingspolitikeres eftervederlags- og lønforhold, gav Venstre, De Konservative, De Radikale, Socialdemokraterne og SF håndslag på, at de skulle følge anbefalingerne.

Uanset hvad kommissionen ville nå frem til.

Men i begyndelsen af januar trak partierne deres ubetingede støtte tilbage, da en lækage viste, at kommissionen ville anbefale en lønstigning på 15 procent til folketingspolitikere.

Generelt anbefaler kommissionen lønstigninger til både folketingsmedlemmer, ministre, borgmestre og regionrådsformænd. Samtidig foreslås det dog at beskære de folkevalgtes pension, så de fleste grupper samlet set står til at få mindre.

Det har vakt røre blandt især borgmestrene, der ikke har fået reguleret løn siden 1994. Og det har regeringen tilsyneladende øje for. I en pressemeddelelse udtaler social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V):

- Jeg er selvfølgelig optaget af, at vi kommer frem til en fornuftig løsning for borgmestre og regionsrådsformænd. Jeg ser frem til drøftelsen med partierne.

Finansministeren vil nu indbyde alle Folketingets partier til en drøftelse af Vederlagskommissionens anbefalinger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.