Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen i kovending: Ytringsfrihedens albuerum skal kulegraves

Frie ord. Justitsminister Søren Pind argumenterede for nylig imod en kommission, der gransker vilkårene for ytringsfriheden. Nu – og som en indrømmelse til SF – er regeringen gået med til en sådan kommission.

I Danmark er vi stolte af vores ytringsfrihed, men hvordan har den det egentlig – ytringsfriheden? Hvordan er dens rammer og generelle vilkår?  Det skal en ?kom­mission nu undersøge. Billedet er fra en demonstration imod nedskæringer på uddannelsesområdet i oktober sidste år. Arkivfoto: Erik Refner
I Danmark er vi stolte af vores ytringsfrihed, men hvordan har den det egentlig – ytringsfriheden? Hvordan er dens rammer og generelle vilkår? Det skal en ?kom­mission nu undersøge. Billedet er fra en demonstration imod nedskæringer på uddannelsesområdet i oktober sidste år. Arkivfoto: Erik Refner

Danskerne bryster sig af deres ytringsfrihed. Men har det frie ord gode nok kår i Danmark?

Indtil denne uge afviste regeringen blankt ideen om at nedsætte en ytringsfrihedskommission. Ideen er SFs, og pointen er, at en kommission skal vurdere vilkårene for ytringsfriheden i Danmark og komme med forslag til, hvordan den kan styrkes.

Men nej, lød det fra regeringen, da SFs beslutningsforslag blev førstebehandlet i folke­tingssalen 17. maj.

Her argumenterede justitsminister Søren Pind (V) i sin ministertale, at ytringsfriheden har »grundlæggende gode vilkår i Danmark«, og han sagde blandt andet, at »lovgivningsmagten på en betryggende måde varetager hensynet til ytringsfriheden«:

»På den baggrund er det ikke regeringens opfattelse, at der er grundlag for at iværksætte et omfattende kommissionsarbejde, og dermed er det også sagt, at regeringen ikke kan støtte forslaget,« sagde justitsministeren.

Men jo, det kan regeringen alligevel, og den er nu gået med til en sådan kommission.

Det blev besluttet som led i en aftale om initiativer mod religiøse forkyndere, der undergraver danske love og værdier, som regeringen tirsdag i denne uge indgik sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de Konservative. I aftalen står:

»Der nedsættes en kommission, som skal vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark.«

SF gik med til at stemme for alle aftalens elementer bortset fra forhindring af hadprædikanters indrejse, og udsigten til en ytringsfrihedskommission var en væsentlig del af motivationen.

En klokkeklar kovending

Regeringen udarbejder ifølge aftalen et udkast til et kommissorium – en opgave­beskrivelse – som skal forelægges aftalepartierne og SF, så kommissionen kan nedsættes i efteråret 2016.

SFs gruppeformand, Jacob Mark, forklarer, at partiets beslutningsforslag af den grund blev overflødigt.

»Vi valgte at trække vores beslutningsforslag, fordi vi har en aftale med justitsministeren om, at der skal nedsættes en ytringsfrihedskommission. Det er en kæmpestor sejr for os,« siger Jacob Mark: »Regeringen har selvfølgelig skiftet holdning, men jeg synes, det er et fornuftigt sted at gøre det.«

Enhedslistens ordfører på området, Nikolaj Villumsen, formulerer det således:

»Det hér er en klokkeklar kovending fra regeringen. I Enhedslisten har vi længe kæmpet for en sådan kommission, men er hver gang blevet afvist af Venstre,« siger han.

Berlingske har forsøgt at spørge justitsminister Søren Pind, hvorfor regeringen nu støtter en ytringsfrihedskommission, men ministeren har ikke ønsket at stille op til et interview.

En nem indrømmelse

Derimod forklarer kirke- og kultur­minister Bertel Haarder (V), at da regeringen havde fået et bredt flertal for »det lille indgreb mod hadprædikanter, der prædiker straffelovovertrædelser, lyttede regeringen til gengæld til SF, som gerne ville have nedsat en sådan kommission«.

»Vi var meget optaget af at få SF med. Og jeg kan godt røbe, at det hér brugte vi ikke meget tid på – det var en nem indrømmelse for regeringen. Den slags indrømmelser har jeg været med til temmelig mange af,« siger Bertel Haarder og fortsætter:

»Og så er det sådan, at private forslag normalt afvises af regeringen, som typisk selv stiller et forslag, hvis der er flertal, som ønsker det, eller hvis det bliver et led i en aftale.«

Ifølge SF bør kommissionen bestå af historikere, politologer og jurister, der gransker ytringsfrihedens omfang i Danmark, herunder blandt offentligt ansatte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.