Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen: Højere skat skal betale grøn omstilling

Regeringen lægger op til at hæve skatten og skære i danskernes personfradrag for at finansiere regningen for den grønne omstilling, erfarer Berlingske. Regeringen vil dog gerne skære i den grønne regning for at tage toppen af eventuel skattestigning.

ARKIVFOTO. Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).
ARKIVFOTO. Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

Efter længere tids tilløb har regeringen nu for første gang fremlagt en konkret model for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres i fremtiden, erfarer Berlingske.

I dag finansieres den grønne regning af den såkaldte PSO-afgift, som er en tarif, der opkræves over borgernes og virksomhedernes elregning. Men afgiften er erklæret ulovlig af EU-Kommissionen, og derfor meldte regeringen forrige uge ud, at den helt vil afskaffe afgiften.

Det efterlader en stor milliardregning, som der skal findes en finansiering til. Og det er den finansiering, som regeringen i dag for første gang har fremlagt et bud på.

Konkret har regeringen på et møde tidligere i dag præsenteret Folketingets partier for en model, hvor man finansierer den grønne omstilling ved at hæve danskernes indkomstskatter. Det skal ifølge Berlingskes oplysninger ske ved at hæve bundskatten løbende fra 2017 til 2021, så den til sidst vil være hævet med 0,31 procentpoint.

Samtidig vil regeringen i samme periode løbende beskære danskernes såkaldte personfradrag, så det til sidst vil være 1.100 kroner mindre om året. Personfradraget er i 2016 på 44.000 kroner for alle danskere, der er fyldt 18 år.

Det er dog ikke noget ønskescenario for regeringen, at skatteforhøjelserne skal være så store, som det konkrete forslag indebærer. Regeringen forsøger nemlig samtidig at skære i den grønne omstilling for at bringe regningen ned.

Konkret har regeringen for nylig foreslået, at det bl.a. sker ved at droppe de såkaldte kystnære vindmøller og ved at sætte et loft over den offentlige støtte til den planlagte havmøllepark Kriegers Flak. Det er uklart, hvor stor en del af den foreslåede skatteforhøjelse, som kan skæres væk, hvis regeringen får opbakning til forslagene om at skære i regningen for den grønne omstilling.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt ønsker ikke at ”kommentere på lækkede tal fra igangværende forhandlinger”. Men over for Berlingske understreger han, at det er afgørende for regeringen, at den grønne regning bliver mindre.

”Det er helt afgørende for regeringen, at de samlede omkostninger bliver reduceret. Det vil også betyde, at der vil skulle findes mindre finansiering end ellers,” siger han og tilføjer:

”Udgangspunktet for regeringen er, at det ikke skal være dyrere at være dansker, og at det skal være billigere at drive virksomhed”.

Adspurgt, hvordan udgangspunktet om, at det ikke må blive dyrere at være dansker, hænger sammen med at finansiere hele den grønne regning over danskernes skattebillet, svarer ministeren, at det ”jo afhænger af, hvordan man gør det”.

Konkret henviser han til, at beregninger tidligere har vist, at der vil være såkaldt samfundsøkonomiske gevinster ved at afskaffe PSO-afgiften for i stedet at finansiere det ved at hæve indkomstskatterne.

Årsagen er, at der er en række afledte konsekvenser af PSO-afgiften, blandt andet lavere elforbrug og dårligere konkurrenceevne for landets virksomheder. Højere bundskatter og lavere personfradrag er derimod ikke lige så ”forvridende”, som man kalder det med økonomiske termer.

Lars Christian Lilleholt, synes du, det er en rimelig fordelingsprofil, at borgerne skal betale hele regningen? Burde virksomhederne ikke også betale sin del?

”Det er der ikke taget stilling til, og den diskussion foretrækker jeg at tage rundt om forhandlingsbordet”.

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har tidligere erklæret sig åbne overfor at hæve skatten – men har samtidig gjort gældende, at borgerne ikke skal betale hele regningen. Med andre ord, at en del af finansieringen betales af dansk erhvervsliv.

Derfor siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, da også, at han er meget skeptisk over for en model, hvor man finder alle pengene gennem højere skatter.

”Vi synes kun, det er rimeligt, når man skal finansiere så stor en regning, at det finansieres både af virksomheder og borgere. I dag er det omtrent 50/50, og den fordelingsnøgle mener vi, at man bør videreføre,” siger han.

Helt kategorisk er man dog i Det Konservative Folkeparti, hvis partiformand, Søren Pape Poulsen, stillede det som et ultimatum, at skatten ikke bliver forhøjet, hvis han skal gå med i en aftale.

Derfor kritiserer politisk ordfører, Mette Abildgaard, da også regeringens forslag.

”Det forbavser mig meget, at en borgerlig regering og et parti, der kalder sig for Danmarks liberale parti, overhovedet spiller ud med det her. Det er den nemme løsning bare at hæve skatten, og det er det, vi plejer at beskylde de røde partier for altid at ty til, og det er de nemme løsninger, der over årene har ført til, at vi har fået så ekstremt højt et skattetryk i Danmark,” siger hun.

Regningen for den grønne omstilling er steget dramatisk, siden et bredt flertal i Folketinget i 2012 indgik den såkaldte energiaftale. Årsagen er, at den almindelige elpris er faldet, hvilket øger den grønne strøms behov for støtte.

I 2012 ventede man, at de såkaldte PSO-udgifter fra 2012 til 2020 ville være på 39 milliarder kroner, men det tal er siden steget til 65 milliarder kroner. Over de næste ti år ventes den samlede regning at være på 70 mia. kr. Det er dog ikke alle de penge, der skal finansieres af en eventuel skatteforhøjelse. Årsagen er, at en mindre del af PSO-udgifterne allerede er blevet flyttet på finansloven.

I 2014 måtte Thorning-regeringen ud i en øvelse, der minder om den, som regeringen nu lægger op til. Dengang blev bundskatten således hævet med 0,28 procentpoint, ligesom den såkaldt grønne check blev reduceret. Dette skete for at finansiere en afskaffelse af den såkaldte brændeafgift, som kom i stormvejr for at være uigennemtænkt og bureaukratisk tung.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.