Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen har mandat til reformer

Det er en fejl at betragte de Radikale og Dansk Folkeparti som diametrale modsætninger. Realiteten er, at de to partiers vælgere ligger meget tæt på hinanden i de fleste økonomisk-politiske spørgsmål.

Hvad er der galt med følgende historie?

»Ved sidste valg og regeringsskifte blev Det Radikale Venstre udskiftet med Dansk Folkeparti som tungen på vægtskålen. De Radikale er et reformorienteret parti og derfor blev den foregående regering tvunget til at føre reformpolitik. Dansk Folkeparti er et traditionalistisk og reformfjendtligt parti, og derfor vil reformpolitikken gå i stå under Venstreregeringen«.

Fejlen ligger i at se de Radikale og Dansk Folkeparti som diametrale modsætninger. Den overraskende realitet er, at de to partiers vælgere ligger meget tæt på hinanden i de fleste økonomisk-politiske spørgsmål. Og faktisk er DF-vælgerne marginalt mere reform­orienterede end de Radikale.

Det er altså ikke tilfældet, at Dansk Folkeparti modsat de Radikale savner opbakning fra vælgerne til reformer. Reformpolitikken bør ikke gå i stå af den grund.

Generelt svarer vælgernes opbakning til reformer i forbløffende grad til deres placering på en traditionel højre-venstreskala. I den ene ende findes Liberal Alliance, hvis vælgere er mest positive. I den modsatte ende befinder Enhedslistens vælgere sig (strengt taget kan man ikke kalde dem reformmodstandere, men de vil nogle helt andre reformer). Midten udgøres af DF og RV.

Der findes dog også enkelte økonomiske reformer, hvor dette mønster ikke gælder.

En markant undtagelse er afskaffelse af efterlønnen. Her er de radikale vælgere – sammen med LA- og K-vælgerne – mest reformivrige, mens DF-vælgerne er tættest på de socialdemokratiske. Også når det gælder politikområder så som valgfrihed i sygehusvæsenet og uddannelsessystemet samt klima- og energipolitik finder man ikke de to partis vælgere tæt på hinanden inde på midten, men i hver sin ende af skalaen. DF-vælgerne er blandt de stærkeste tilhængere af lavere afgifter. Men for et stort flertal af emner så som skattepolitik i øvrigt, dagpenge og kontanthjælp og effektivisering af den offentlige sektor ligger Folketingets partier på den nævnte traditionelle højre-venstreskala med DF og RV som naboer, jf. figuren.

Enestående database

Disse konklusioner bygger på statistiske analyser udført på en af sin art enestående database. Den er indsamlet af Gallup og omfatter en meget bred vifte af politiske spørgsmål og et stort antal vælgere. Selv om databasen er fra 2012 og dermed fra før valget, er der grund til at tro, at vælgerkorpsets indbyrdes placering ikke har ændret sig dramatisk. For eksempel viser en nyere spørgeundersøgelse om holdningen til topskattelettelser (fra Greens Analyse, offentliggjort i Børsen 7. august 2015) helt samme mønster som i databasen. Der er fortsat større opbakning blandt DF- end R-vælgerne til lavere topskat.

Selv om den nye regering altså har et klarere mandat end den socialdemokratisk ledede forgænger, er det desværre ikke sikkert, at den vil komme til at gennemføre flere reformer. Der er især tre risici.

For det første er det ikke altid, at de politiske partier fører en politik, som svarer til mandatet fra vælgerne. Fokus er ofte på de mest mobile vælgere og ikke kernevælgerne. Her er det dog værd at bemærke sig, at den store tilstrømning til DF ved sidste valg især bestod af tidligere Venstrevælgere. Venstrevælgerne er marginalt mere reformvenlige.

For det andet er den økonomiske krise i forbindelse med »den store recession« ved at klinge af. Det kan lægge en dæmper på både vælgere og politikeres appetit på flere reformer. Her ligger måske den største udfordring. For sagen er, at der fortsat er et betydeligt behov. Vi har en lav produktivitetsvækst og samtidig er det meget omtalte demografiske omslag med et stigende antal ældre sat ind. Uden nye reformer vil vi skulle vænne os til økonomiske vækstrater i omegnen af det uimponerende tempo, økonomien vokser med i øjeblikket – dvs. 1½-2 pct. om året.

For det tredje kan flygtningekrisen stjæle hele den politiske dagsorden. Bedre integration handler imidlertid ikke mindst om højere beskæftigelse for udlændinge, mindre omfordeling samt om økonomisk vækst – og dermed også om økonomiske reformer.

 

Arbejdspapiret »Vælgernes opbakning til økonomiske reformer« offentliggøres på www.cepos.dk i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.