Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen foreslår strengt zoneforbud for narkodømte

Straffen for at overtræde et zoneforbud vil ifølge Berlingske være syv dages ubetinget fængsel.

Straffen for at overtræde et zoneforbud vil ifølge Berlingske være syv dages ubetinget fængsel. Her ses justitsminister Søren Pind (V). Scanpix/Henning Bagger
Straffen for at overtræde et zoneforbud vil ifølge Berlingske være syv dages ubetinget fængsel. Her ses justitsminister Søren Pind (V). Scanpix/Henning Bagger

København. Regeringen lægger op til et zoneforbud, der skal forhindre, at den organiserede hashhandel breder sig som ringe i vandet.

Det skriver Berlingske på baggrund af en række initiativer, som regeringen er klar til at fremlægge i kampen mod handlen med hash.

- Vi vil øge trygheden for den gængse dansker, så man ikke risikerer at støde ind i hashhandlere og deres håndlangere. Samtidig vil vi sikre, at politiet ikke er til grin i kampen mod den organiserede hashhandel, siger justitsminister Søren Pind (V) til Berlingske.

Ministeren forklarer, at zoneforbuddet skal være et redskab, som politiet kan bruge til at ramme hashhandlernes netværk.

Regeringen håber, at værktøjet særligt kan sætte en kæp i hjulet for hashhandlen i og omkring Christiania.

Det dækker blandt andet over hashvagter, der advarer, når politiet er i området. Det dækker også over de såkaldte løbere, der transporterer penge og hash mellem sælgerne og depoter.

Desuden skal en tidligere straffet for narkotikahandel kunne forbydes i bestemte områder, selv om personen ikke har udvist "særlig utryghedsskabende adfærd", som det ellers har været tilfældet før, skriver avisen.

Det betyder, at personen skal holde sig 500 meter væk - i nogle tilfælde 1000 meter - fra det sted, hvor personen tidligere har taget del i hashhandlen.

Straffen for at overtræde et zoneforbud vil ifølge Berlingske være syv dages ubetinget fængsel.

- Alt kan jo prøves ved domstolene, hvis nogen synes, at det er ude af proportioner. Men når det er sagt, er der ikke noget godt at sige om hashhandlerne og deres håndlangere, og det ønsker regeringen at sende et tydeligt signal om, siger Søren Pind.

Ifølge en ny Gallup-undersøgelse for Berlingske mener 45 procent af de adspurgte, at det bør gøres tilladt at ryge eller på anden måde indtage hash, mens 41 procent mener, at det bør forblive ulovligt.

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative er for forslaget. Liberal Alliance og SF mener, at det er for skrapt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.