Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen forbød udgivelse af landbrugs-notat

Universitetsprofessorer blev pålagt ikke at offentliggøre de tal og oplysninger, de leverede til ministeriet.

Miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen.
Miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen.

Universitetsprofessorer blev pålagt ikke at offentliggøre tal og oplysninger, de leverede til Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med den omstridte landbrugspakke.

Det fremgår af en kontrakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet, som Orientering på P1 nu er kommet i besiddelse af.

Universitetsprofessorerne blev pålagt ikke at offentliggøre de tal og oplysninger, de leverede til ministeriet, før 1. februar 2016.

Hvis universitetsprofessorerne havde udgivet deres resultater før 1. februar, ville landbrugspakkens liv måske have set anderledes ud, vurderer professor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.

- Det kunne jo have medført, at man allerede dengang havde grebet ind med yderligere tiltag til at mindske udledningen af kvælstof, siger han til Orientering.

Jørgen E. Olesen understreger over for Orientering, at han gerne ville have haft lov til at lægge sin såkaldte baseline-rapport offentligt frem noget før.

Han håber ikke, at regeringen i fremtiden vil forbyde forskningsresultater.

- Det ville jo øge transparensen i hele processen og måske også sikre, der er en lidt højere grad af demokratisk indsigt, siger han til Orientering.

- Jeg kunne jo ønske mig, at vi under alle omstændigheder og også på tidligere tidspunkter havde lov til at offentliggøre vores notater.

Det er ikke lykkedes for Orientering at få fat på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.