Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen: Flere donationer til partier skal lægges frem

Reglerne for, hvornår partierne skal oplyse om donationer, skal omfatte flere donationer, mener regeringen.

Se mere
Arkivfoto. Reglerne for, hvornår partierne skal oplyse om donationer, skal omfatte flere donationer, mener regeringen.
Arkivfoto. Reglerne for, hvornår partierne skal oplyse om donationer, skal omfatte flere donationer, mener regeringen.

Regeringen og Socialdemokratiet er blevet enige om en aftale, der skal ændre reglerne for partistøtte. Reglerne pålægger partierne at oplyse informationer om de donationer, som partierne modtager.

I dag gælder reglerne partiernes landsforeninger. Regeringen og Socialdemokraterne ønsker nu at brede det ud til donationer, der gives i enkelte kredse eller til enkelte kandidater.

Det siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA). Ifølge ministeren skal aftalen skabe større åbenhed om den økonomiske støtte til partier.

- Vi har set på, hvad der kan binde de tre regeringspartier og Socialdemokratiet sammen i en god model, der samlet set rykker mod mere åbenhed, siger han.

Et element i de nuværende regler er, at partierne skal oplyse, hvem der giver donationer over 20.000 kroner. De skal dog ikke oplyse det præcise beløb.

Grænsen på 20.000 kroner bliver fremover pristalsreguleret - altså følge prisstigninger.

- Der har vi sagt, at den har ligget på det her niveau siden 1995, og så er det okay, at den bliver pristalsreguleret, siger Simon Emil Ammitzbøll.

»Det vigtige er, at der kommer mere åbenhed om de store beløb.«

Kan jeg så fremover se, hvor meget donationer på mere end 20.000 kroner er på?

»Nej, det bliver ikke en del af aftalen. I dag kan man kun få åbenhed, hvis det er til landsforeningen. I fremtiden vil det også være til storkredsforeninger, kredsforeninger eller den enkelte kandidat.«

Liberal Alliances gruppeformand, Leif Mikkelsen, har tidligere efterlyst større åbenhed i forhold til såkaldte erhvervsklubber. Klubberne modtager en række donationer, som de giver videre til partierne.

Dermed står klubben og ikke de oprindelige donorer som bidragydere.

Hvordan adresserer I erhvervsklubber i aftalen?

- Det er ikke noget, som vi specifikt gør, siger Simon Emil Ammitzbøll.

»Men jeg vil gerne opfordre de andre partier til at gøre som i Liberal Alliance. Vi har frivilligt valgt, at vores erhvervsklub bliver underlagt de samme regler som gælder partistøtte.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.