Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen fastholder adgangskrav på 02

Selv om flere borgerlige partier ønsker sig adgangskrav på 4 eller højere på gymnasierne, er det »afgørende« for regeringen og SF, at kravet følger erhvervsskolerne med et gennemsnit på 02.

Partierne i gymnasieforligskredsen var tirsdag eftermiddag inviteret til de første forhandlinger om den kommende gymnasiereform i Undervisningsministeriet, og efter mødet melder de fleste ordførere om, at forhandlingerne mest af alt gik ud på at se hinanden an.

Ét står dog klart: Spørgsmålet om adgangskrav på gymnasierne er fortsat en stor knast.

Venstre og de Konservative står fast på, at der i gennemsnit skal stå 4 på eksamensbeviset i både dansk og matematik, hvis en folkeskoleelev skal gøre sig forhåbninger om en plads på gymnasiet. Regeringen står til gengæld stejlt på et 02-tal. Det skal matche karakterkravet på erhvervsuddannelserne, betoner de Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod (R).

»Vi har sagt meget åbent, hvad det er, vi gerne vil. Vi er i regeringen optaget af, at der bliver det samme karakterkrav til gymnasierne som til erhvervsuddannelserne for at sende det meget vigtige signal til eleverne - og især til deres forældre - om, at uddannelserne er lige vigtige,« siger hun efter forhandlingerne.

SFs ungdomsuddannelsesordfører, Trine Pertou Mach (SF), bakker op om regeringen og mener, at man underminerer erhvervsskolereformen, der blev vedtaget sidste år, hvis man indfører et adgangskrav på 4.

»SFs grænse går ved 02 ligesom regeringen, og det, håber jeg, er realistisk. Andet er fuldstændig åndssvagt, når vi sammen med de borgerlige har lavet en erhvervsskolereform med et adgangskrav på 02. Hvis man så underminerer det ved at lave højere krav på gymnasierne, så laver vi A- og B-hold.« siger hun.

Og det går netop imod en af pointerne med at lave et adgangskrav på erhvervsskolerne, påpeger SF-ordføreren.

»Jeg kan ikke lide at tale om ultimative krav, men det er ret afgørende, at vi ikke underminerer det, vi har lavet på erhvervsskolerne,« siger Trine Pertou Mach.

Mens Dansk Folkeparti går efter et gennemsnit på 6, og Liberal Alliance er helt oppe på 7, holder Venstre fast i, at der skal stå 4 på eksamensbeviset i dansk og matematik hos de nye gymnasieelever.

»Vi står fast på 4. Det er direkte oversat til, at man skal kunne præstere en jævn præstation. Og en jævn præstation, der skal danne grundlag for, at man kan blive optaget på et gymnasium, der skal føre til, at man skal læse videre og tage en videregående uddannelse, det må være ret og rimeligt,« siger undervisningsordfører Peter Juel Jensen (V).

Han mener samtidig, at det er »svært at se«, at de borgerlige og regeringen skal nå hinanden under forhandlingerne om gymnasiereformen, når det kommer til karakterkravet.

»Karakteren 02 er altså kun lige bestået. Det er simpelthen ikke godt nok. Vi snakker om en elevgruppe her, der skal videre ud og tage en videregående uddannelse, så de er godt rustet til kampen om arbejdspladser i det internationale samfund. Og der kan man altså godt have forventninger til unge mennesker. Det har regeringen ikke, men det har vi,« siger Peter Juel Jensen.

Dansk Erhverv har tirsdag offentliggjort en analyse, hvor erhvervsorganisationen anbefaler et adgangskrav på 4.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.