Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen dropper købesex-forbud

Efter en indstilling fra Straffelovsrådet opgiver regeringen et forbud mod prostitution. Enhedslisten mener, at regeringen svigter de prostituerede.

Danmark får næppe noget forbud mod købesex, skriver Information.

Ifølge avisen har regeringens koordinationsudvalg besluttet at følge en indstilling fra Straffelovsrådet, som fraråder et forbud.

Både Socialdemokraterne og SF går ind for et forbud, mens de radikale på et landsmøde i 2009 besluttede, at »Det Radikale Venstre vil arbejde for, at det bliver kriminelt at købe sex hos prostituerede, der opholder sig ufrivilligt i erhvervet«.

Kilder oplyser til Information, at det er juridiske gråzoner og »risikoen for stigmatisering«, som får Straffelovsrådet til at vende tommelfingeren nedad i forhold til et forbud. Rådet ventes at offentliggøre rapporten i denne uge.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er skuffet over regeringspartierne:

- Det er rigtig skuffende. Vi har at gøre med en gruppe mennesker, der af mange forskellige årsager og på mange forskellige vilkår ernærer sig ved hjælp af prostitution, og mange af dem har sociale problemer. Der er gået rigtig lang tid, hvor den gruppe er blevet svigtet. Hvis regeringen dropper en kriminalisering af sexkunder, må de sætte ind for at hjælpe denne her gruppe, siger hun til Information.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.