Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen anklages for at underdrive udfordring

Liberal Alliance og tænketanken Cepos kritiserer Løkke for regnemetoder, han selv tidligere har kritiseret.

Lars Løkke Rasmussen tilbringer valgaftenen sammen med næstformand Kristian Jensen og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen i Venstres partihovedkontor, Carlsminde, under Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag den 21. november 2017. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2017)
Lars Løkke Rasmussen tilbringer valgaftenen sammen med næstformand Kristian Jensen og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen i Venstres partihovedkontor, Carlsminde, under Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag den 21. november 2017. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2017)

Selv om antallet af personer, der har en ringe økonomisk gevinst ved at arbejde, falder, kritiseres regeringen nu for at bagatellisere problemets reelle omfang.

I oktober 2013 tordnede Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen ellers mod statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Der er "330.000 danskere, der ikke har noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde", lød det dengang anklagende fra Løkke, der skød efter S-lederen med tal fra Finansministeriet.

Til sit forsvar lagde Thorning et andet regnestykke frem og konkluderede, at problemet var langt mindre, hvis man beregnede, hvor mange der ville have mindst 2000 kroner ekstra om måneden ud af at arbejde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Den regnemetode mente Lars Løkke dog ikke havde hold i sig, og at man for 2000 kroner kunne "sikkert få et par sko".

Men da regeringen i august præsenterede sit skatteudspil, brugte man den selv samme regnemetode, som Løkke kritiserede.

Når regeringen bruger metoden med 2000 kroner, vil 29.000 personer i 2023 have "en lav tilskyndelse til beskæftigelse", hvis regeringens skattelettelser bliver en realitet.

Problemet vil altså næsten forsvinde, også fordi tallet falder i de kommende år blandet andet på grund en skatteaftale fra 2012, og fordi man nu regner med Helle Thornings 2000-kroners metode.

Det er dog direkte misvisende, lyder det fra den liberale tænketank Cepos.

»Regeringen giver indtryk af, at problemerne med manglende økonomisk incitament til at arbejde er begrænset. Det er langt fra tilfældet, og opgørelsen er misvisende,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til Jyllands-Posten.

Også Liberal Alliance kritiserer regeringen for at skifte regnemetoder. Kritikken falder, netop som der skal forhandles skattelettelser med DF.

Finansministeriet oplyser, at med Løkkes regnemetode fra 2013 vil gruppen, der har en svag tilskyndelse til at arbejde, være på 145.400 i 2023 med regeringens skatteudspil. Altså fem gange flere, end det tal regeringen bruger.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser dog, at regeringen underdriver problemet.

»Vi bruger det tal, der er mest anvendt i den offentlige debat. Men vi står gerne på mål for begge tal,« siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.